Besøg Dansk Håndværk på Folkemødet på Bornholm

Du finder os i Håndværksrådets telt, B10 fra torsdag 15. juni til søndag 18. juni

Møde på Folkemødet 2016
Et af de arrangementer, du særligt kan være interesseret i, foregår fredag den 16. juni kl. 9.00, hvor vi holder vi en forbrugerworkshop om den gode håndværksoplevelse.
 
Vi byder på kaffe og friskbagte ”håndværkere”, mens gæsterne med deres egne ord skal give 3 gode råd til deres næste håndværker om, hvordan den gode håndværkeroplevelse opnås.
 
Det sker med et lille spørgeskema, som vi deler ud til gæsterne.
 
Tanken med forbrugerworkshoppen er, at vi på baggrund af besvarelserne senere laver en lille publikation til medlemmerne om, hvad deres kunder ser som “den gode håndværkeroplevelse.”
 
Men du kan naturligvis møde os på alle andre tider af folkemødet også.
 

Kom forbi og hils på

Medlemmer, der besøger Bornholm i dagene under mødet, er meget velkomne til at kigge forbi, så vi har mulighed for at hilse på. Det er altid en god anledning til en lille snak – også selvom, der ikke er noget særligt der “brænder på” hjemme i virksomheden. Ofte giver det os også mulighed for at hjælpe med et par konkrete råd – enten på stedet eller når vi kommer tilbage efter dagene på Folkemødet.
 
Og er du ikke på Bornholm, så husk at vi aldrig er længere væk end et telefonopkald, hvis du har brug for et råd, eller har et spørgsmål vi kan hjælpe med.