Spørgsmål & Svar

Se de oftest stillede spørgsmål fra Dansk Håndværks medlemmer, og læs hvad Dansk Håndværks eksperter har svarede på dem. Spørgsmål og svar tilføjes løbende og bliver inddelt i kategorier. De kan dreje sig om alt fra personalejura og byggejura til byggetekniske spørgsmål m.v.

Juridiske og overenskomstmæssige spørgsmål besvares af:

Gitte Thune, jurist
gt@dhv.dk
Susanne Oldenburg, chefjurist
swo@dhv.dk

 

Udbetaling af indefrosne feriepenge
Spørgsmål
En medarbejder ønsker 3 ugers indefrosne feriepenge udbetalt, og han har været inde på feriekonto for at søge pengene udbetalt. Nu kommer han og siger at der ikke står nogen penge?
Vi troede ikke pengene skulle være indbetalt endnu, så skal jeg skynde mig at få dem betalt?
Svar
Nej, du kan tage det helt roligt, for feriepengene skal ikke være indbetalt endnu.

Folketinget har vedtaget en lov, der giver lønmodtagere mulighed for at søge om udbetaling af op til 3 ugers indefrosne feriepenge. Det drejer sig om optjente og indefrosne feriepenge i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020.
Det bliver dog således, at det er Lønmodtagernes Feriemidler der skal stå for udbetalingerne.

I kan vælge om I ønsker at beholde feriepengene i virksomheden, og først udbetale når medarbejderen forlader arbejdsmarkedet, eller indbetale til Lønmodtagernes Feriemidler.

Husk dog, at optjente feriepenge for senest 31. december 2020, skal de optjente indefrosne feriepenge være indberettet til Lønmodtagernes Feriemidler.
Læs mere her.

Spørgsmål om dette emne: Kontakt Gitte eller Susanne på tlf. 32630470

 

Medarbejderen der rejste “til karantæneland”
Spørgsmål
Vi har en medarbejder der er rejst til Spanien på ferie på trods af, at vi fraråde ham dette, da der jo stadig er meget coronasmitte, og sagde at. Nu er jeg meget usikker på, hvad vi må gøre, når han kommer tilbage. Vi synes jo ikke, at vi kan byde vores øvrige medarbejdere, at de skal udsættes for smitterisiko pga. denne kollega. Må jeg bede ham om at blive hjemme fra arbejde? Og hvis jeg gør det, skal jeg så betale løn til ham, når det er mig som arbejdsgiver, der beder ham om at blive hjemme?
Svar
Det er sådan, at medarbejdere forventes at holde sig opdateret på Udenrigsministeriets rejsevejledning hvad angår hvilke lande, man kan rejse til på ferie under Coronakrisen. Spanien er p.t. det som Udenrigsministeriet kalder et karantæneland og figurerer som et orange land inde på Rejsevejledningen.
Det betyder, at alle ikke- nødvendige rejser frarådes, da risiciene forbundet med rejsen til disse steder er alvorlig. En almindelig ferie er under kategorien ikke-nødvendig, og man opfordres endvidere til at blive hjemme i 14 dage efter rejsen.
Du må derfor gerne bede ham blive hjemme i 14 dage og du bør faktisk også gøre det af hensyn til at begrænse smitterisiko for alle andre. De 14 dage kan du trække medarbejderen i løn. I kan endvidere overveje, om det skal have andre ansættelsesretlige følger for ham, såsom påtale eller advarsel.
Spørgsmål om dette emne: Kontakt Gitte eller Susanne på tlf. 32630470

 

Sommerferie i 2020 – hvor mange dage kan afholdes?
Spørgsmål
Vi ansatte en ny tømrersvend pr. 1. marts i år. Han har planlagt 3 ugers sommerferie, og da han har hørt om, at den nye ferielov snart starter, vil han sikre sig at han har ferie nok til at holde de 3 ugers sommerferie.
Inden han blev ansat hos os, var han ansat i flere år i et andet firma. Jeg mener han har optjent ferie til at holde 3 ugers ferie, men vil også lige sikre mig, at han ikke mister ubrugt ferie, når den nye ferielov starter?
Svar
Du har helt ret i, at han godt kan holde 3 ugers sommerferie.
Når han har været ansat i perioden fra 1. januar til 31. august 2019, har han nemlig optjent 16,64 dages ferie. Disse feriedage skal holdes i perioden fra 1. maj til 31. august 2020.En sommerferie på 3 uger, svarer til 15 dages ferie. Hvis ikke han holder mere ferie indtil 31. august, har han derfor 1,64 feriedag tilbage når sommerferien er afholdt.
Han skal dog ikke være nervøs for sine feriedage, for alle ikke afholdte feriedage overføres automatisk til det nye ferieår, når den nye ferielov træder i kraft 1. september 2020.Ferien skal herefter bruges senest 31. december 2021
Spørgsmål om dette emne: Kontakt Gitte eller Susanne på tlf. 32630470

 

Aftale om løntillæg der ikke skal tillægges pension?
Spørgsmål
Vi har et tømrersjak, som vi er ved at lønforhandle med. Vi har besluttet, at alle mand skal have et ekstra løntillæg på 30 kr. i timen. Som et led i forhandlingerne spørger vores tømrere, om de kan konvertere pensionsbidraget, så det lægges oveni løntillægget, så deres løbende udbetaling bliver tilsvarende større i stedet for at få det indbetalt til PensionDanmark.Vi er i tvivl om, hvorvidt vi kan aftale, at der udbetales et ekstra løntillæg, uden at der skal beregnes pension heraf. Må vi det?
Svar
Det er sådan, at der skal beregnes pension af den A-skattepligtige lønindkomst. Det fremgår af Bygge- og Anlægsoverenskomsten, men gælder i øvrigt også på vores øvrige overenskomstområder. Og da der skal trækkes A-skal af løn og hermed det forhandlede løntillæg, så er det en del af den A-skattepligtige lønindkomst, der skal beregnes pension af.Det betyder, at den aftale jeres tømrere ønsker at indgå med jer er et brud på overenskomsten. Med andre ord, så kan i ikke aftale, at der gives et løntillæg, uden at der beregnes pension heraf.
Spørgsmål om dette emne: Kontakt Gitte eller Susanne på tlf. 32630470

 

Aflønning for den indeklemte fredag efter Kr. Himmelfartsdag?
Spørgsmål
Vi har en tømrersvend, der ligesom de øvrige svende holder fri Kr. Himmelfartsdag den 21. maj, og også den indeklemte fredag dagen efter, altså den 22. maj.
Tømrersvenden kommer nu og spørger, om han ikke kan komme på arbejde alligevel fredagen efter Kr. Himmelfartsdag og så i stedet holde en anden fridag.
Jeg er i tvivl om, hvorvidt det er rigtigt i forhold til overenskomstens regler blot at give ham en anden fridag i stedet for. Og i givet fald hvordan skal aflønningen så være.
Svar
Efter Bygge- og Anlægsoverenskomstens bestemmelser er det rigtigt, at reglen er, at den indeklemte fredag efter Kr. Himmelfartsdag er en overenskomstmæssig fridag, hvor medarbejderen får betaling fra SH-opsparingen dvs. et SH-forskud på 1.100 kr.
Men det er faktisk rigtigt, at medarbejderen kan ønske at afholde fridagen på et andet tidspunkt. Men det skal aftales mellem medarbejder og mester. Og man kan kun flytte fridagen til en anden dag, hvis der er enighed om det.
Uanset om fridagen afholdes den 22. maj eller flyttes til en anden dag betales dagen med et SH-forskud på 1.100 kr.
Spørgsmål om dette emne: Kontakt Gitte eller Susanne på tlf. 32630470

 

Skal svenden have overskuddet fra SH-kontoen udbetalt?
Spørgsmål
Vi har en svend, der har fået betaling fra SH-kontoen på alle SH-dagene, på de 5 feriefridage og også de fridage han har ret til efter overenskomsten. Så vi mener, vi har gjort, som vi skulle. Der er et mindre overskud på SH-kontoen, og det kommer svenden nu og siger, at han skal have udbetalt. Kan det være rigtigt, at jeg skal udbetale overskuddet til ham, når jeg løbende har udbetalt til ham fra kontoen?
Svar
Du har gjort, helt som du skulle ved at udbetale et SH-forskud til svenden på alle SH-dage, feriefridage og de overenskomstmæssige fridage. Men det er sådan, at den sats du beregner SH-opsparingen med er fastsat, så der genereres et mindre overskud på SH-kontoen, selvom du betaler for alle de dage, du skal.
Ved årets afslutning opgøres SH-kontoen sammen med lønningsregnskabet for uge 52. Herefter skal et overskud på kontoen udbetales til svenden, og det skal senest ske med den første lønudbetaling i januar. Så svaret på dit spørgsmål er derfor, at du skal udbetale overskuddet til svenden.
Svenden kan dog også vælge at få beløbet indbetalt som et ekstra pensionsbidrag, men dette skal svenden dog anmode om senest den 30. november. Skulle der omvendt være et eventuelt underskud på SH-kontoen, så er det gæld til virksomheden, der kan modregnes i evt. løntilgodehavende.
Spørgsmål om dette emne: Kontakt Gitte eller Susanne på tlf. 32630470

 

Betaling for lærlinges feriefridage
Spørgsmål
Vi har en indgået en uddannelsesaftale med en lærling per 1. november 2019. Da han ikke var ansat i hele kalenderåret 2019, så har vi ikke givet ham nogle feriefridage for det år. Nu kommer lærlingen så og og siger, at vi skal betale for de feriefridage han ikke fik afholdt sidste år. Men kan det være rigtigt, at jeg skylder ham betaling for feriefridage fra 2019, når han ikke var ansat hele året, og i givet fald hvor mange dage skal han så have betaling for?
Svar
Lærlinge har ligesom svendene ret til afholdelse af 5 feriefridage per kalenderår. Men lærlinge har ikke som svendene en SH-opsparing dagene betales fra. Det er derfor sådan, at når læringen påbegynder sit lærlingeforhold midt i et kalenderår, så optjener lærlingen ret til ½ feriefridag pr. måneds ansættelse. I din konkrete situation er det derfor sådan, at lærlingen for november og december måned optjente ½ feriefridag per måned og dermed i alt én feriefridag. Og da lærlinge får kompensation for ikke afholdte feriefridage, så er det rigtigt, at i skal betale ham for én dag med hans sædvanlige lærlingeløn.
Spørgsmål om dette emne: Kontakt Gitte eller Susanne på tlf. 32630470

 

Betaling for ”poseopfyld”
Spørgsmål
En af vores tømrere mener ikke, han har fået korrekt løn udbetalt. Han mener, at han skal have ”poseopfyld”, og hermed betaling for 37 timer om ugen uanset at han ikke har arbejdet 37 timer, hvilket der er enighed om, at han ikke har. Grunden til at han ”mangler” nogle timer er, at han har bedt om at gå tidligere flere dage på grund af private forhold som møder i bank, skole m.v. Han er på intet tidspunkt sendt hjem af virksomheden. Kan det så virkelig passe, at han skal have ”poseopfyld” og hermed løn for de timer han ikke har arbejdet?
Svar
Timelønnede medarbejdere er karakteriseret ved, at de får løn svarende til det antal timer de arbejder. Det er det, der ligger i betegnelsen timelønnet. Hvis en timelønnet medarbejder ikke har arbejdet i 37 timer, så må man vurdere på, hvad årsagen til de ”manglende” timer skyldes. Skyldes fraværet bestemmelser i overenskomsten, som f.eks. hjemsendelse, så må der betales i henhold til overenskomstens regler. Skyldes fraværet medarbejderens ønske om fri til private gøremål, så skal medarbejderen ikke modtage betaling for de timer. Så i forhold til den pågældende tømrer, skal der ikke betales yderligere.Men vær opmærksom på, at det er arbejdsgivers ansvar at forklare årsagen til de ”manglende timer”. Kan arbejdsgiver ikke det, så kan der blive tale om ”poseopfyld”.Dansk Håndværk anbefaler derfor, at arbejdsgivere sikrer, at begrundelsen for eventuelt fravær skrives på arbejdssedlerne.Læs mere om brug af vikarer her
Spørgsmål om dette emne: Kontakt Gitte eller Susanne på tlf. 32630470

 

Hvem hæfter for vikarens manglende løn?
Spørgsmål
Jeg har gennem nogle måneder haft en tømrervikar indlejet fra et vikarbureau. Nu har jeg fået en henvendelse fra 3F, der kræver efterbetaling af skyldig løn, SH-bidrag, feriepenge og pension.Jeg har betalt de fakturaer, jeg løbende har modtaget fra vikarbureauet. Jeg forstår derfor ikke, hvorfor 3F rejser kravet overfor mig og ikke vikarbureauet. Jeg ved godt at vikarbureauet ikke er medlem af en arbejdsgiverorganisation, men vikaren er jo ikke ansat hos mig, så kan det passe, at jeg skal betale noget?
Svar
Når du indlejer en vikar fra et vikarbureau, der ikke selv er dækket af en overenskomst, så skal din vikar aflønnes efter de samme regler, som dine egne ansatte. Det vil sige efter Bygge- og Anlægsoverenskomsten. Og hvis vikarbureauet ikke aflønner korrekt, så er det slået fast i retspraksis, at det er ”brugervirksomheden”, der hæfter i vikarperioden. Det betyder, at 3F har ret til at kræve betaling fra dig både hvad angår manglen løn, SH-bidrag, feriepenge og pension også selvom du har betalt til vikarbureauet. Du kan herefter forsøge at få vikarbureauet til at dække beløbet for dig, men det vil være et mellemværende mellem dig og vikarbureauet.Når du benytter et vikarbureau, er det derfor meget vigtigt, at du sikrer dig, at vikarbureauet aflønner efter gældende overenskomst og eventuelle lokalaftaler.Læs mere om brug af vikarer her
Spørgsmål om dette emne: Kontakt Gitte eller Susanne på tlf. 32630470

 

Sterilisation og sygeløn
Spørgsmål
En af vores møbelpolstrere har sygemeldt sig, da hun skal steriliseres. Nu bliver jeg i tvivl om, hvorvidt jeg som arbejdsgiver skal betale sygeløn under dette sygefravær. Skal jeg det?
Svar
Der kan være situationer, hvor sterilisation er lægeligt indiceret, og så skal det betragtes som helt almindeligt sygefravær, og betales af arbejdsgiver på sædvanlig vis.MEN den helt frivillige sterilisation, den skal i ikke betale for, da det betragtes som selvforskyldt sygdom, jf. sygedagpengeloven. Her er det kommunen, der udbetaler sygedagpenge. Det gælder også i den situation, hvor der tilstøder komplikationer i forlængelse af sterilisationen. Her er det heller ikke jer, men kommunen der betaler.
For afklaring af om sterilisationen er frivillig eller den er lægeligt indiceret, der må i bede om en lægeerklæring.
Spørgsmål om dette emne: Kontakt Gitte eller Susanne på tlf. 32630470

 

Skal jeg acceptere en delvis sygemelding?
Spørgsmål
En af vores tømrersvende har været sygemeldt gennem nogle måneder. Nu har han kontaktet mig, da han godt kan arbejde 15-20 timer om ugen, og dermed gerne vil overgå til at være deltidssygemeldt. Jeg har svært ved at få planlagt arbejdet i virksomheden med en medarbejder på så få timer. Men kan jeg sige nej, eller er jeg forpligtet til at acceptere deltidssygemeldingen?
Svar
Der kan være mange grunde til, at det driftsmæssigt kan være svært at tilrettelægge arbejdet med en deltidssygemeldt medarbejder. Men du er som arbejdsgiver heller ikke forpligtet til at acceptere deltidssygemeldingen, hvis du ikke ønsker det. Så du kan godt sige nej.
Spørgsmål om dette emne: Kontakt Gitte eller Susanne på tlf. 32630470

 

Har vores nye medarbejder ret til at holde orlov, og skal vi betale ham løn?
Spørgsmål
For to måneder siden ansatte vi en ny tømrersvend på fuldtid. Han er dygtig og god til sit arbejde, så vi er glade for ham. Han skal snart være far, og derfor har han fortalt os, at han gerne vil holde orlov. Vi vil nødigt undvære ham, men selvfølgelig skal han have orlov hvis han har ret til det.
Hvor meget orlov kan han holde, og skal vi betale ham løn?
Svar
Jeres medarbejder har ret til at holde 2 ugers fædreorlov indenfor de første 14 uger efter fødslen, og typisk holdes de to uger lige efter barnet er født.
Derefter er der 32 ugers forældreorlov, som forældrene kan dele.
På fødselstidspunktet skal han have været ansat i 6 måneder for at have ret til løn under orlov fra jer, og da han ikke har været ansat så længe, er I ikke forpligtet til at betale løn.
Han skal i stedet søge om barselsdagpenge hos Udbetaling Danmark.Husk, at I skal indberette orlovsperioden via virk.dk.
Spørgsmål om dette emne: Kontakt Gitte eller Susanne på tlf. 32630470

 

Tidsbegrænset ansættelse og opsigelse
Spørgsmål
En af vores murersvende er ansat på en tidsbegrænset ansættelseskontrakt i lidt over ét år. Nu er den ved at løbe ud, og jeg bliver derfor i tvivl om, hvad jeg skal gøre i den forbindelse. Skal jeg opsige ham med det varsel, han nu har
efter overenskomsten?
Svar
Når man ansætter en svend på en tidsbegrænset ansættelseskontrakt, så står der i kontrakten, hvilken dato han starter, og hvilken dato han slutter. Det betyder, at du med denne ansættelseskontrakt både har ansat og opsagt medarbejderen på én og samme gang. Du skal derfor ikke opsige ham igen. Når slutdatoen der står i kontrakten kommer, så fratræder han den dag uden yderligere.
Spørgsmål om dette emne: Kontakt Gitte eller Susanne på tlf. 32630470

 

Må man udbetale feriepenge til en svend der ikke holder ferie?
Spørgsmål
Vi har en svend, der gerne vil tjene lidt ekstra penge hen over sommeren. Han har derfor spurgt os, om han ikke bare kan arbejde i stedet for at holde sommerferie, men alligevel få udbetalt sine feriepenge. Vi er meget i tvivl om vi må udbetale feriepenge til ham, når han ikke holder ferie? Må vi det?
Svar
Hvis medarbejderen skal have udbetalt feriepenge uden at holde ferie, så kræver det en lovlig grund til at skippe ferien. Det kaldes også en gyldig feriehindring, og det kan f.eks. være ved barsel, adoption, værnepligt, sygdom eller orlov m.v. Der er en udtømmende liste over gyldige feriehindringer i ferieloven. Et stort arbejdspres eller at man hellere vil arbejde og tjene flere penge end at holde ferie er ikke gyldige feriehindring. Så hvis det er årsagen til at medarbejderen ikke har holdt ferie, så kan vedkommende ikke få udbetalt sine feriepenge. Så med andre ord, så må I ikke udbetale feriepenge til svenden i den situation.
Spørgsmål om dette emne: Kontakt Gitte eller Susanne på tlf. 32630470

 

Opsigelse ved længerevarende sygdom
Spørgsmål
Vi har en svend, vi har haft ét års tid. Nu er han uheldigvis blevet syg og har været det i et par måneder indtil videre. Han kan ikke sige noget om, hvornår han kommer tilbage. Vi vil faktisk gerne opsige ham. Men nu bliver vi i tvivl om vi må opsige ham, når han er syg?
Svar
En svend på Bygge- og Anlægsoverenskomsten er beskyttet mod opsigelse under sygdom, når han har mere end 8 ugers ansættelse. Og den beskyttelse har svenden i op til 4 måneder, hvis sygdommen varer så længe. I jeres situation betyder det, at i ikke kan opsige ham på nuværende tidspunkt, hvor han er syg. Men hvis han raskmelder sig, så er han ikke længere beskyttet. Så gælder de sædvanlige opsigelsesregler.Du skal også være opmærksom på, at hvis medarbejderen er syg i 4 måneder, så betragtes ansættelsesforholdet herefter som ophørt uden nærmere varsel. Dog anbefaler Dansk Håndværk, at du skriftligt informerer medarbejderen om dette.
Spørgsmål om dette emne: Kontakt Gitte eller Susanne på tlf. 32630470

 

Fædreorlov og helligdage
Spørgsmål
En af vores svende har netop været på fædreorlov i 2 uger. Under fædreorloven var der én søgnehelligdag. Svenden spurgte, om hans orlov så ikke skulle forlænges med én dag, for at han reelt fik 2 ugers orlov. Vi har aflønnet ham fra SH-sparringen på søgnehelligdagen, men har ikke forlænget hans orlov. Men skulle hans orlov egentlig have være forlænget med én dag?
Svar
Nej, svenden har ikke ret til én ekstra dags orlov, fordi der faldt en søgnehelligdag i orlovsperioden. Orloven består af 14 kalenderdage og bliver ikke forlænget, uanset hvor mange helligdage eller fridage, der er i perioden. Og det er i øvrigt rigtigt, som du har gjort det, ved at betale fra SH-opsparingen på søgnehelligdagen.
Spørgsmål om dette emne: Kontakt Gitte eller Susanne på tlf. 32630470

Du kan løbende finde flere Spørgsmål & Svar herover, efterhånden som de relevante emner dukker op.