Mød naveren Jens i podcasten den ‘Den nysgerrige håndværker’

Glæd dig til sæson 2 af podcasten ‘Den nysgerrige håndværker’. Første afsnit går i luften skærtorsdag den 28. marts. I første afsnit har vært og udviklingskonsulent i Dansk Håndværk, Mads Okking, inviteret naveren Jens Breinholt, murer og s.C.U.K. nav.,  i studiet under overskriften “Den rejsende håndværker”.

I podcasten deler Jens ud af sine oplevelser som naver og giver indblik i sin udvikling og læring, udfordringerne og vigtigheden af  stolthed over sit håndværk. Der er spændende inspiration og kloge ord på flere planer, for det kræver en særlig indstilling til både håndværk og livet generelt at være naver.

Lyt med og hør om, hvordan man som ungt menneske med 50 kroner på lommen kan tage ud og opleve verden og vokse både som håndværker og som menneske. Hør om de spændende regler for navere, om tempelbyggeri i Nepal, glæden ved kalkmørtler, om ikke at have en fast plan og bare følge vejen og meget mere, når Jens og Mads folder snakken ud i det første afsnit af sæson 2.

Lyt med på podbean.com eller find ‘Den nysgerrige håndværker’ dér hvor du plejer at lytte til podcast.

Ny episode hver måned
I sæson 2 af ‘Den nysgerrige håndværker’ kan du se frem til en månedlig episode, som udkommer sidste torsdag i hver måned. Mange spændende emner står i kø.

Mads Okking, der er udviklingskonsulent i Dansk Håndværk og udlært stenhugger og murer, søger sine svar i godt selskab med spændende personer, som alle har det til fælles, at de ved en hel del om, hvordan vi sammen styrker den danske håndværksbranche.

Du finder podcast-serien dér, hvor du plejer at lytte: Apple podcastSpotify og Google Podcast

Du finder dem samlet på podbean.com

Du kan også følge ‘Den nysgerrige håndværker’ på LinkedIn

Naveren Jens