Er det rimeligt, at en offentlig ordning bruger 98 kroner til administration, hver gang de udbetaler en krone til fondens egentlige formål – og tilmed kun for at løse to sager i løbet af et helt år. Nej, lyder det fra direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen.
– Men sådan er virkeligheden desværre, når man ser på Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU). Ifølge det seneste regnskab brugte fonden i 2022 hele 9,8 millioner på administration for at udbetale 100.000 kroner til de ansatte i to udenlandske virksomheder, forklarer arbejdsgiverorganisationen, der er dykket ned i tallene for et se, hvordan det går med AFU.
Hvis en udenlandsk virksomhed snyder sine udstationerede medarbejdere for løn skal fonden sikre, at de ansatte får deres løn, hvis virksomheden ikke betaler eller er gået konkurs. Årsrapporten fra AUF viser, at de mange millioner i 2022 blev brugt på 2 sager. Den ene var en tjekkisk virksomhed, som allerede var gået konkurs, mens den anden fra sin adresse i Italien ikke længere reagerede på henvendelser fra myndighederne.
– Det er helt uforståeligt, at man har skruet et system sammen, hvor AFU for at klare to opgaver med en udbetaling på tilsammen 100.000 kr., skal bruge 9,8 millioner til sagsbehandling, it-programmer, regnskaber, revision, vedligeholdelse af digitale løsninger og kundeservice. Ganske vist havde AFU også et problem med et par af deres sager fra tidligere år, hvor man havde lavet fejl i de anmeldte og udbetalte beløb. Det drejede sig om fire italienske virksomheder, hvor opgaven for AFU i 2022 var at genopkræve de korrekte beløb. De foretog så samtidigt en markedsafdækning, for at finde et advokathus, der eventuelt kunne føre sagerne samlet. Den danske virksomhed, som havde hyret de fire italienske virksomheder, var allerede gået konkurs, så her skulle AFU blot anmelde et krav om ekstrabidrag i konkursboet, fastslår Dansk Håndværks direktør.
Danske arbejdsgivere betaler
Fonden fik altså to nye sager i løbet af 2022 samtidigt med at de måtte genopkræve og rykke for betaling i de fire sager fra tidligere år, hvor der var lavet fejl. Udbetalingen på 100.000 kroner var fondens primære formål, mens omkostningerne til systemet var på svimlende 9,8 millioner. Men det er ikke usædvanligt, lyder det fra håndværkernes arbejdsgiverforening:
– Året før brugte man 8,8 millioner på ren administration på trods af, at der ikke blev anmeldt nye sager til fonden det år. Og i det seneste regnskab budgetterer man allerede med, at udgifterne til administration skal stige til 10,8 million i 2023. Det betyder, at man på tre år har brugt op imod 30 millioner alene på at drive fonden – penge som opkræves hos danske arbejdsgivere. Det er ganske enkelt ikke acceptabelt, mener Morten Frihagen.
AFU-ordningen betales af samtlige ATP-pligtige arbejdsgivere i Danmark – det vil sige alle danske virksomheder med ansatte. Beløbet var syv kroner per fuldtidsansat lønmodtager og virksomhederne skal opgøre og betale det kvartalsvist – altså fire gange årligt. Det betyder, at en del af AFU’s omkostninger går til vedligeholdelse af systemer, der kan opkræve og kontrollere disse indbetalinger. Af virksomhedernes syv kroner går en del dermed til administration af opkrævningen hos dem selv.
Synderegister skal vedligeholdes
Hvis en udenlandsk virksomhed ikke betaler sine ansatte efter at være dømt i eksempelvis arbejdsretten, havner den desuden i et offentligt register. Der bliver den stående i 36 måneder – det vil sige tre år. Formålet er, at danske virksomheder kan undgå at indgå nye kontrakter med disse virksomheder, fordi de ellers risikerer et ekstra bidrag til AFU. Registret er meget simpel og består blot af en linje med virksomhedens navn og dens nummer i RUT-registeret.
– Synderegister rummer altså resultatet af tre års arbejde for AFU. Så det er et udmærket sted at se, hvad erhvervslivet har fået for de omkring 30 millioner, som de sammenlagt har betalt til ren administration fra 2020 til 2023. Men man bliver chokeret, når man slår op i “registret” og ser at det består af fire virksomheder, hvoraf mindst de to for længst er gået konkurs. Fire linjer med firmanavne og et RUT-nummer, fastslår arbejdsgiverdirektøren.
Succes med telefonpasning
Dansk Håndværk har dog fundet et punkt, hvor fonden har succes. AFU er nemlig pålagt et servicemål om, at 80 pct. af alle besvarede opkald til deres kundeservice skal besvares inden for 3 minutter.
– I følge årsrapporten er det i 90 procent af tilfældene lykkede at tage telefonen indenfor 3 minutter efter at den begyndte at ringe. Tallet dækker dog kun besvarede opkald og fortæller ikke, om der også var ubesvarede opkald. Men telefonen hos AFU har kun ringet 400 gange i løbet af året – altså omtrent 2 gange på hver arbejdsdag. Det kan være forklaringen på, at det er lykkedes medarbejderne at sidde klar og stort set hver gang nå frem til telefonen indenfor tre minutter – både ved det opkald, der kom om formiddagen og det der kom lidt hen på eftermiddagen. Også selv om det har taget fokus fra at rotere de to verserende sager imellem skrivebordene, lyder den tørre konstatering fra Dansk Håndværk.
AFU havde i 2022 opbygget en formue på 41,7 mio. Derfor er erhvervslivets indbetaling til fonden midlertidigt sat på pause. Men med administrative udgifter på omkring 10 millioner om året og nogle mindre beløb til det egentlige formål, vurderer Morten Frihagen, at der ikke går længe før kassebeholdningen er svundet så meget ind, at virksomhedernes millioner må rulle igen.
– Man må spørge om det virkeligt er politikernes alvor, at behandle erhvervslivets penge på den måde, mens alle taler om at reducere de administrative byrder. Da regeringen indførte ordningen, gjorde vi i Dansk Håndværk det tydeligt, at den var urimelig. Men vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at danske arbejdsgivere skulle betale 10 millioner for telefonpasning af 400 årlige opkald og håbløse sager mod udenlandske konkursboer, der allerede er rippet for enhver værdi for så at udbetale mindre beløb til dem, der egentligt skulle have gavn af ordningen.
Dansk Håndværk understreger, at det er helt rimeligt, at holde de udenlandske ansatte skadesfri, hvis de bliver snydt for deres løn. Men det bør ske på en måde, hvor det udbetalte beløb som minimum ikke er mindre end omkostningerne ved at drive systemet, og primært gennem betaling fra de virksomheder, der hyrer udenlandske entreprenører.
——————————————————————————–
OVENSTÅENDE PRESSEMEDDELELSE FRA DANSK HÅNDVÆRK:
Yderligere oplysninger hos:
Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk
Tlf./sms: 29 37 84 88, e-mail: mf@dhv.dk
Link til AFU’s seneste Årsrapport:
https://www.atp.dk/dokument/afu-aarsrapport-2022
Link til regler for danske virksomheders betaling til AFU:
https://virk.dk/vejledning/afu/afu-dansk-virksomhed/
Link til liste over udenlandske virksomheder i AFU’s register (De fire virksomheder)
https://virk.atp.dk/AFU/da/udbetaling