Mens tilskudsordningen for vækstpiloter i landdistrikterne er løbet tør for penge, er håndværkerne måske selv på vej til at løse problemet. Men det kræver politisk opbakning.
Et samarbejde mellem Roskilde Universitet og arbejdsgiverforeningen Dansk Håndværk har givet universitetsstuderende mulighed for at prøve kræfter med en praktikperiode i håndværksvirksomheder, hvor akademikere sjældent er blandt de ansatte.
Og det kan være et alternativ til at få flere højtuddannede ud i virksomhederne.
Nu er pilotprojektet afsluttet og de studerende er tilbage ved forelæsningerne på studiet. Men både de studerende og arbejdsgiverne er mange erfaringer rigere:
– Det har været spændende, fordi de studerende har bidraget med nye indfaldsvinkler i en type virksomhed, som sjældent har mulighed for at fastansætte en akademiker. Pilotprojektet viser at der er meget at hente for både håndværksmester og de studerende. Men konklusionen er også, at der er ting parterne skal lære og fordomme som skal nedbrydes, før ordningen kan fortsætte, som et vedvarende tilbud til medlemsvirksomhederne, fortæller direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen.
Skarp fokus på ledelse
Pilotprojektet har sat fokus på de fordele, der er ved at have akademikere hos SMV’ere.
Roskilde Universitet indførte forsøgsmæssigt en praktikperiode for de studerende i de konkrete tilfælde. Og det sagde et antal af arbejdsgiverforeningens medlemsvirksomheder ja tak til at være med i.
De studerende arbejdede på tre forskellige måder. Nogle var hele perioden i en virksomhed, og andre var skiftevis hos to virksomheder. En anden praktikant var i første halvdel af praktiktiden ét sted og i den sidste halvdel i en anden virksomhed.
– De studerende har blandt andet kompetencer indenfor kommunikation, markedsføring og forbedring af arbejdsprocesser. Derfor har de fokuseret meget konkret på forbedringer på de områder, og de er efterfølgende kommet med en analyse, som både virksomhederne og foreningens øvrige medlemmer kan have glæde af, forklarer Morten Frihagen.
Ensartethed og klare retningslinjer
Annica Bjørnlund Maharaj, den af de studerende, der arbejdede hos en lokal tømrer og snedkervirksomhed i Ballerup, peger blandt andet på de kompetencer indenfor styring, som netop en akademiker kan bidrage med:
– Vi kan hjælpe med at beskrive arbejdsprocesser, skabe ensartethed og klare retningslinjer i virksomheden. Det letter arbejdet i og omkring byggeprojekterne og sparer mester tid, som i stedet kan bruges på de centrale ledelsesopgaver, nævner hun som eksempel.
Forsøget er netop afsluttet og Dansk Håndværk skal nu overveje om man kan finde en samarbejdsform, der giver studerende på de universiteter, der har uddannelser med relevans for ledelse og udvikling af mindre og mellemstore håndværksvirksomheder, mulighed for at tage en “praktik-periode” i en virksomhed under uddannelsen.
– Det kan være en god mulighed som kan supplere statens tilbud om vækstpiloter. Politikerne bør overveje om også studerende, der er et stykke henne i studiet, kan blive en form for praktik-vækstpiloter. De kan på den måde bidrage til udviklingen af de mindre virksomheder, selv få praktiske erfaringer og vise SMV’erne om de i virkeligheden bør overveje at fastansætte en uddannet akademiker i en længerevarende periode, mener Morten Frihagen.
————————————————————
Yderligere oplysninger:
Morten Frihagen, Direktør i Dansk Håndværk Tlf: 29 37 84 88
Annica Bjørnlund Maharaj, Studerende RUC, Tlf: 26 83 59 99