Arbejdsgivere: Lav lærlingenetværk, det giver dygtigere medarbejdere

Håndværksvirksomheder bør oprette netværk for deres lærlinge. Det giver de unge engagement og gør dem til dygtigere medarbejdere.

Sådan lyder opfordringen fra Dansk Håndværk.

Nederst på denne side finder du links til vejledning, inspiration og konkrete erfaringer.

– Sæt de unge sammen på tværs af fag et par gange om året, hvor de på skift er vært, viser arbejdspladsen frem og fortæller om de opgaver, de er mest stolte over. De unge skal jo samarbejde rundt om på byggepladserne til dagligt, og så er det en stor fordel, at de ved, hvad der optager de andre og hvordan deres dagligdag er, forklarer direktør i arbejdsgiverforeningen Morten Frihagen.

Ideen om netværkene opstod, da en snedkermester i Sorø mente, at hans lærlinge skulle vide, hvad unge fra andre fag laver til dagligt. Han skabte et netværk med de lokale virksomheder, så deres lærlinge kunne udveksle erfaringer.

Manden bag ideen var Lars Mouritsen, indehaver af virksomheden Kopp Sorø og bestyrelsesmedlem i Dansk Håndværk.

Derefter bredte ideen sig til Fyn, hvor ejerleder Klaus Lebæk, der har 14 lærlinge i sin virksomhed i Aarup, har skabt et lignende netværk. Han sidder også i arbejdsgiverforeningens bestyrelse.

Lærer at samarbejde
Tanken bag lærlingenetværk er ganske enkel.

For eksempel går en tømrervirksomhed sammen med den lokale murer, malermester, smedevirksomhed og elektriker om tre eller fire møder i løbet af et år. Her mødes de unge på skift hos virksomhederne og bliver vist rundt af den pågældende lærling, som fortæller om virksomheden og det arbejde han laver.

– Når den unge selv skal fortælle om sit fag, sætter han selvfølgeligt fokus på det, der kræver noget særligt og de opgaver han er stolt af. Men de får med garanti også talt om de problemer, der opstår ved et byggeri, når flere fagområder skal samarbejde i forskellige rækkefølger. Når tømreren er stolt over sin løsning af en særligt synlig detalje, men elektrikeren så – uden at tænke over det –  lige borer igennem for at trække et kabel. Det vil give en forståelse for, hvordan de bør samarbejde, og det vil være en fordel for virksomhederne på langt sigt, mener arbejdsgiverdirektøren.

En opgave for mester
Men lærlingenetværkene opstår ikke af sig selv – det er en opgave som håndværksmestrene skal afsætte nogle timer til. De skal finde et passende mix af kolleger, der vil være med. Og så skal de naturligvis være indstillet på at lærlingene er væk et par gange om året – eller at være den virksomhed, der lægger lokaler og rundvisning til, når mødet er hos dem.

Men udgifterne til arbejdstiden og en gang smørrebrød opvejes langt af det engagement og den viden lærlingen får. De bliver simpelthen dygtigere medarbejdere, som firmaet har glæde af fremover, mener Dansk Håndværk.

Viden og inspiration om lærlingenetværk

Læs mere i disse artikler:

Hør initiativ manden fortælle om grundlaget og erfaringerne efter fem år:

————————————————-

FAKTA:

Sådan skabes et lærlingenetværk

Fire til seks lokale virksomheder fra forskellige brancher går sammen.

Mestrene bliver enige om antallet af årlige møder, deres varighed og formål.

Deres lærlinge mødes tre til fire gange om året på skift i en af virksomhederne, som så er vært ved det pågældende arrangement.

Mester og lærling i værtsvirksomheden udarbejder før mødet en “dagsorden” for, hvordan mødet skal forløbe, hvilke ting der skal vises frem og et tema for en debat eller et fagligt oplæg.

Det er den pågældende lærling, der er vært under mødet og viser de øvrige rundt, viser eksempler på sit håndværk og fortæller om sine opgaver.

Virksomheden er normalt vært ved eksempelvis den medhørende frokost m.m. og betaler også eventuelle andre udgifter forbundet med arrangementet.

 

 

 

Yderligere oplysninger hos:
Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk
Tlf./sms: 29 37 84 88, e-mail: mf@dhv.dk

Foto til fri brug: Klik her for download