Den Nysgerrige Håndværker er taget til Sydhavnen

”Det handler om livslang læring og om at give noget videre til de kommende generationer.” Citatet stammer fra  o-founder og CEO ved Trifolium, Lau Gotthardt Christensen.

I den nye episode af Den Nysgerrige Håndværker besøger udviklingskonsulent i Dansk Håndværk, Mads Okking, det industrielle værksteds- og kontorfællesskab i Sydhavnen i København kaldet Trifolium, Her får han en spændende rundtur og inspirerende samtaler med nøglepersoner bag projektet.

Trifolium – industrial working community for companies – trifolium-dk

Mads taler bl.a. med arkitekt fra Catapult Projects, Jens Peter Kruse, og projektleder på Trifolium, Lasse Skånstrøm. Sammen diskuterer de visionen bag Sydhavnsprojektet og de ambitioner, der driver stedet fremad. Mens de går rundt på området, får vi indblik i, hvordan Trifolium arbejder for at skabe et dynamisk og inkluderende arbejdsfællesskab for både fagfolk og kreative personer.

Mads Okking taler desuden med Lau Gotthardt Christensen fra Trifolium om, hvordan man skaber stærke fællesskaber og understøtter iværksættere og innovative mennesker i deres processer. De diskuterer også, hvordan man kan skabe en bæredygtig fremtid for kreative miljøer.

Festdag den 7. juni 2024 ved Trifolium
Du kan også høre om den forestående sommerfest den 7. juni arrangeret af Trifolium. Her samles lokalsamfundet og professionelle for at fejre innovation og samarbejde, og andre er også velkommen til at være med.

Du finder podcast-serien der, hvor du plejer at lytte: Apple podcastSpotify og Google Podcast

Du finder alle episoder samlet her på podbean.com

Den Nysgerrige Håndværker