Debatindlæg / kronik af Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk
Da håndværksmestrene åbnede nytårschampagnen for godt et år siden, kunne de se frem til et år i medvind. Ikke dermed sagt, at alt ville være problemfrit. For medvind kan også give udfordringer, når der kommer for meget fart på.
Det er kapløbet om kunderne er et godt eksempel på. For i 2017 var det ikke kun de dygtigste håndværkere der blev efterspurgt. Nu kunne alle være med – uanset kvalifikationer. Et andet eksempel var, at det blev sværere at holde på de gode medarbejdere. Også de steder, hvor rygvinden ikke er ligeså stærk.
2017 blev året, hvor vi så en forskydning af arbejdskraften mod de større byer, samtidigt med, at konkurrencen om medarbejderne blev så hård, at virksomheder begyndte at gå på jagt efter nye folk på tværs af faggrænser og geografi.
Bump på vejen
Det har overordnet set været et år, hvor alt blev lidt lettere. Og det har de dygtigste håndværksmestre brugt til at udvikle deres virksomhed, specialisere sig og genopfinde de dele af forretningen, der skulle moderniseres.
Men der har også været større bump på vejen i 2017.
For eksempel viste det sig, at kommuner stadigt ikke følger lovgivningen om at dele store udbud op i mindre dele. Og at de i næsten halvdelen af de tilfælde, hvor det ikke sker, overtræder loven ved at undlade at forklare hvorfor.
Det betyder, at kernen i landets erhvervsliv – de små og mellemstore virksomheder – forhindres i at få opgaver, som ellers kunne gavne både virksomheder, lokalsamfundene og sænke den pris, som skatteyderne skal betale for opgaven.
Og fra årsskiftet kommer endnu en forhindring, når de nye regler om arbejdsgivernes uddannelsesbidrag træder i kraft. For selv om netop de mindre virksomheder er dem, der løfter opgaven med at uddanne unge, er det selvsamme virksomheder der om kort tid skal efterleve nye regler som er så uklare, at ingen ved, hvad kravene egentligt indebærer.
En kærkommen julegave
Til gengæld fik håndværkerne en kærkommen julegave med finansloven. At bolig-job-ordningen blev permanent er en væsentlig hjælp til blandt andet virksomhederne i de lokalområder, hvor det nok blæser, men ikke altid ind fra ryggen.
Men overordnet ser det kommende år ud til at byde på store muligheder for dem der kan og vil. Risikoen er dog, at medvinden får nogle ledere til at glemme, at de også selv skal træde i pedalerne.
Nye opgaver for chefen
Derfor bør 2018 blive det år, hvor de fokuserer på deres styrker og får tegnet et billede af deres betydning for omverdenen – uanset om det er i det lille lokalsamfund, hvor der har brug for lærepladser – eller den store samfundsøkonomi, der i alt overvældende grad bygger på netop de mindre virksomheders evne til at forny sig i takt med tiden og dermed bidrage til landets velfærd.
Håndværksmestrene skal vise, at de sætter kvalitet øverst på dagsordenen, og at de sammen vil løfte branchens image.
De skal vise, at uddannelse af lærlinge er et kvalitetsstempel, og fortælle kunderne, at valg af håndværkere også har betydning for, om der er en læreplads til naboens søn eller datter.
Modernisering af virksomheden både ledelsesmæssigt og digitalt bør også stå højt på virksomhedernes dagsorden i 2018, da det kan være med til at fastholde de dygtigste medarbejdere, og tiltrække nye, når der er behov for det. Og det kan også være til at skabe nogle attraktive lærepladser som de unge aktivt tilvælger, fordi de kan se, at de får en god og spændende uddannelse med reelle fremtidsperspektiver.
Ovenstående debatindlæg / kronik må frit benyttes.