Efter regeringens stop for dansk træproduktion til fordel for ubrugt skov stiger importen af udenlandsk træ. Både fra EU og fra andre lande omkring os – bl.a. Rusland og Ukraine. Men der er en række forhold der skal være i orden, for at den import er lovlig.
Det kan et gratis webinar hjælpe dig med. På webinaret får du en opdatering om forholdene og en vejledning i, hvordan du kan beskytte forsyningskæder mod ulovlig handel, som det kræves i EUs tømmerforordning (EUTR).
Webinaret et støttet af STARK-fonden og udbydes af miljøorganisationen Preferred by Nature. Deltagerne vil være derees eksperter for lovligt træ, embedsmænd fra Miljøstyrelsen og repræsentanter fra detailhandleren, der vil dele deres erfaring med at styre træimport fra Rusland og Ukraine under EUTR.
Webinaret afholdes på engelsk den 28. april kl. 13.00 til 16.00.
Den foreløbige dagsorden inkluderer:
- Opdatering om den seneste udvikling i Rusland og Ukraine vedrørende træets lovlighed.
- Introduktion til værktøjer til risikoreduktion i forsyningskæder i Rusland og Ukraine.
- Myndighedernes perspektiv på tilsyn og lovlighed af træ under EUTR.
- Virksomhedens førstehånds erfaring med håndtering af lovlighed af træ og forsyningskæder ved brug af russiske og ukrainske leverandører.
Preferred by Nature har fået støtte fra STARK Fonden og Den Europæiske Unions LIFE-program til denne begivenhed. Målgruppen er virksomheder, der er aktive i den europæiske værdikæde for træ og træprodukter, der skal overholde EUTR.
Klik her for at læse mere og tilmelde dig.
Er du i tvivl om din virksomhed skal overholde EUTR, så kan du tage en test her.