Tømrer- og snedkerbranchen i fortsat vækst

Der er fortsat fremgang i tømrer- og snedkerbranchen med højt aktivitetsniveau og stigende omsætning. Virksomhederne har forbedret deres indtjening og i noget omfang også gjort deres bundlinje bedre.

Det viser en ny brancheanalyse af tømrer- og snedkerbranchen fra rådgivnings- og revisionsvirksomheden PwC. 

Ifølge analysen er virksomhederne først og fremmest blevet mere effektive. Og årsagen er øget fokus på bl.a. effektiv brug af it. I dag anvender virksomhederne flere digitale værkstøjer, som er med til at effektivisere planlægningen af arbejdsopgaver og forbedre virksomhedens forretningsgange med hensyn til tidsregistrering, materialeindkøb, fakturering og kvalitetssikring, forklarer PwC.

Mere kapital
Virksomhederne er som gennemsnit også bedre rustet økonomisk med større soliditet og styrket kapitalgrundlag.

Men udfordringen er – som i mange andre brancher – at det er svært at skatte arbejdskraft. Flere virksomheder siger nej til ordre, fordi de ikke kan finde medarbejdere, fortæller PwC.

Du kan hente hele analysen nederst på denne side hos PwC.