Stor tilfredshed med sundhedsteamet i PensionDanmark

Som medlemsvirksomhed af Dansk Håndværk kan I få rådgivning om sygefravær via PensionDanmarks sundhedsteam. Det bliver der sat stor pris på. 95 pct. svarer i den seneste tilfredshedsundersøgelse, at de er tilfredse eller meget tilfredse.

Hos PensionDanmarks sundhedsteam kan jeres virksomhed få telefonisk hjælp fx i forhold til sygefravær, hvor sundhedsteamet kan rådgive og hjælpe virksomheden med, hvordan man kan håndtere sygemeldte medarbejdere, eller medarbejdere der ofte er syge. Medarbejderen skal blot være omfattet af sundhedsordningen via sin pensionsordning i PensionDanmark.

Medarbejderne kan også selv ringe og få hjælp hos sundhedsteamet. De kan også få hjælp, hvis de er blevet henvist til en special-læge fra deres egen læge. De får hjælp fra en sygeplejerske, der hjælper dem gennem sundhedssystemet – uden unødig ventetid.

I 2018 blev det til 27.000 opkald til PensionDanmarks sundhedsteam, der består af 18 erfarne sygeplejersker og socialrådgivere. PensionDanmark sundhedsteam kan kontaktes alle hverdage mellem kl. 8 og 21 på telefon 70121335.

Også mulighed for fysiske behandlinger
Husk også medarbejderne på, at de med sundhedsordningen bl,a. kan få behandlinger hos fx en fysioterapeut eller kiropraktor. Behandlingerne sker på over 130 sundhedscentre fordelt over hele landet, og medarbejderne behøver ikke gå til lægen først.

Medarbejderne kan læse mere og bestille tid på pension.dk/sundhed, eller ringe 70100806 alle hverdage mellem kl. 8 og 21. De kan også bestille tid til behandlinger og finde det sundhedscenter, der er nærmest, via PensionDanmarks app.

Læs mere på PensionDanmarks hjemmeside