Praktikplads-AUB – har I elever nok?

Den 1. januar 2018 trådte en ny ordning i kraft, der kaldes Praktikplads-AUB (Arbejdsgivernes UddannelsesBidrag). Praktikplads-AUB belønner arbejdsgivere, der ansætter mange elever, mens arbejdsgivere med for få elever skal betale et ekstra bidrag. Det kan få stor betydning for, hvor mange elever I skal ansætte.

Praktikplads-AUB skal være med til at sikre, at der bliver skabt flere praktikpladser, så flere unge og voksne vælger at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Hvor mange elever skal man have?

For håndværksvirksomheder betyder det, at I hvert år får et mål for, hvor mange elever I skal have ansat i løbet af året. Men hvad er “nok”?

I april får I tilsendt en forskudsopgørelse hvor I kan se jeres mål for, hvor mange elever I skal ansætte i 2018. Som medlem af Dansk Håndværk kan I allerede nu beregne et retningsgivende antal elever med SMVdanmarks AUB-beregner.

HENT AUB-BEREGNEREN HER

Er du i tvivl, så kontakt AUB på tlf. 70 11 30 70 mellem 8.00 – 15.30/16.00.

Få overblik over AUB

Nulstille kodeord
Venligst indtast din e-mail-adresse. Du får et nyt kodeord via e-mail.