Pas på falske fakturaer med virus – de låser din PC

Se her, hvordan du beskytter din PC.

Mange virksomheder – og private –  modtager i disse uger e-mails med virus, som låser PC’en.

Og denne gang er de knapt så gennemskuelige som tidligere, så derfor advarer vi om at forsøge at åbne den vedhæftede fil. Det vil nemlig betyde at din PC øjeblikkeligt låses og bliver ubrugelig.

Fakturaen kommer fra en afsender, der tilsyneladende er almindelig dansk person, eksempelvis Gitte Jensen, Dorte Nielsen eller tilsvarende (se eksempel nedenfor). Du selv og dine medarbejdere bør være specielt opmærksom på disse i øjeblikket.

E-mailen er vedhæftet en fil, som du IKKE må forsøge at åbne.

Antivirus-program

Har du et anti-virusprogram, bør det forhindre at du kan åbne filen, men lad være med at teste det. Har du ikke et anti-virusprogram installeret er det vigtigt at du får det – også med hensyn til alle de andre farer, der er ved den strøm af falske mails, som langt de fleste modtager i perioder.

Har du ikke et anti-virusprogram – og har du ikke umiddelbart adgang til et, findes der gratis programmer, som er meget effektive. Som eksempel kan nævnes Avast Antivirus, der effektivt holder blandt andre den nævnte virus ude – i eksempel ovenfor er det den, der har blokeret for at du kan komme til at åbne den farlige fil. Avast er et gratis program, som du kan installere fra nettet – du skal blot angive din e-mail adresse under installation. En gang om året bliver du bedt om at bekræfte din installation med din e-mail, hvorefter programmet kører gratis i et år i gen. Samtidigt bliver du tilbud en opgradering til betalt og større version af programmet – men du kan fortsætte med den begrænsede gratis version så længe du ønsker. Avast opdaterer sig selv automatisk og kontrollerer desuden at dine essentielle programmer bliver opdateret. Du bør dog selv med mellemrum kontrollere at Avast selv er opdateret samt at dine programmer opdateres –  desuden kan du scanne både din PC og dit pc-netværk (wifi-box og alle tilsluttede enheder) for trusler. Du kan finde Avast her.

Desuden bør du slå Windows Defender til på din PC. Det gør du i kontrolpanelet under opdatering og sikkerhed. Windows defender er Microsofts sikkerhedsprogram, der periodevist scanner din PC for trusler, men overlader øvrig sikkerhed til et Antivirusprogram, hvis du har et sådant installeret.

Der findes naturligvis adskillige professionelle og betalte antivirusprogrammer, som du naturligvis kan foretrække, fordi et betalt program giver større beskyttelse end gratis. Vi anbefaler ikke det ene frem for det andet. Ovenstående er kun et eksempel, som en beskyttelse, du som minimum bør have.

Anmeldelse af fup-mails

Her kan du læse mere om hvor du kan anmelde fup-mails.

 

Nulstille kodeord
Venligst indtast din e-mail-adresse. Du får et nyt kodeord via e-mail.