Nyt krav om registrering af arbejdstid er udskudt

Virksomheder får fremover pligt til at indføre et arbejdstidsregistreringssystem, der kan registrere arbejdstid, også for ikke-timelønnede medarbejdere. Kravet skulle været trådt i kraft den 1. januar 2024, men datoen er nu udskudt og bliver efter alt at dømme 1. juli 2024.

Aktuelt januar 2024: Lovkravet er som beskrevet ovenfor udskudt, men virksomheder tilbydes allerede nu at køber løsninger. Vi anbefaler, at man venter til de præcises regler er på plads. Når det er sket, vil vi gøre opmærksom på en branchetilpasset løsning,

Baggrund for lovforslaget
Lovforslaget vedrørende registrering af arbejdstid blev den 8. november 2023 fremsat i Folketinget. Lovforslaget er en konsekvens af en dom fra EU-domstolen, som fastslår, at medlemsstaterne skal sikre, at arbejdsgivere anvender et tidsregistreringssystem, der objektivt og pålideligt registrerer den daglige arbejdstid for hvert enkelt medarbejder.

På den baggrund nedsatte beskæftigelsesministeriet i 2020 et arbejdsudvalg, der skulle undersøge relevante muligheder for at implementere EU-domstolens praksis i dansk lovgivning.

Registrering af arbejdstid
For at sikre overholdelse af reglerne om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid pålægges arbejdsgivere at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder. Ifølge lovforslaget er der metodefrihed i forhold til, hvordan den enkelte arbejdsgiver vælger at indrette arbejdstidsregistreringssystemet.

Registreringen skal være tilgængelig for den enkelte medarbejder under ansættelsen, og oplysningerne skal opbevares i fem år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af medarbejderens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Undtagelse for selvtilrettelæggere
Ifølge lovforslaget er der mulighed for at undtage visse medarbejdere (“selvtilrettelæggere”) for reglerne i lovens § 3 (pause), § 4 (48-timers reglen) og § 5 (natarbejde). Undtagelsen gælder, hvis arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastlægges på forhånd, eller når medarbejderne selv kan fastsætte arbejdstiden, hvor der er tale om medarbejderne, der kan træffe selvstændige beslutninger eller som har ledelsesmæssige funktioner.

Hvis medarbejderen er undtaget som følge af ovenstående, gælder der heller ikke en forpligtelse til at registrere arbejdstiden. Det skal desuden fremgå af ansættelseskontrakten, hvis medarbejderen er selvtilrettelægger.

Lovforslaget giver ikke mange bidrag til at definere, hvornår en medarbejder kan karakteriseres som selvtilrettelægger og dermed kan undtages for registreringspligten. Dette vil skulle afgøres individuelt efter de nærmere konkrete omstændigheder.

Mulighed for at fravige kravet om en maksimal ugentlig arbejdstid (“opt-out”)
I dag følger det af arbejdstidsloven, at medarbejdere ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen beregnet som et gennemsnit over fire måneder.

Med lovforslaget lægges op til en mulighed for at fravige reglen om en maksimal ugentlig arbejdstid på 48 timer for overenskomstdækkede medarbejdere, som udfører samfundskritiske arbejdsfunktioner på rådighedsvagter (“opt-out”).

Det forudsætter dog, at de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter har aftalt i overenskomsten, at der kan indgås individuelle aftaler herom. Hvis en medarbejder har indgået sådan en individuel aftale om fravigelse af 48-timers reglen, skal medarbejderen til enhver tid kunne trække sit samtykke tilbage med et rimeligt varsel.

Ikrafttræden
Det følger af lovforslaget, at ændringerne træder i kraft den 1. juli 2024.

Det var, som nævnt, tidligere hensigten, at ændringerne skulle træde i kraft allerede den 1. januar 2024, men datoen er nu rykket til den 1. juli 2024. Dansk Håndværk er godt tilfreds med udskydelsen, idet den giver virksomhederne bedre tid til at indrette sig på de nye regler.

Hvad sker der nu?
Lovforslaget er nu fremsat. Dansk Håndværk følger lovgivningsprocessen tæt og vil informere nærmere, når lovforslaget er endeligt vedtaget.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, så er du meget velkommen til at ringe til Dansk Håndværk på 53531144.