Iværksættere har det svært i Danmark. Når ideen om at skabe sit eget er sat i gang, går der ikke længe før problemerne melder sig. Næsten hver anden, der starter egen virksomhed, må give op indenfor de første fem år. Og sådan har det været i årtier.
Derfor er det en tilbagevendende begivenhed, at politikerne sådan cirka hvert andet år lancerer en iværksætterpakke. Senest for blot et par måneder siden, hvor regeringen hævede forårets planlagte tilskudspulje fra 300 millioner til 1,5 milliard fordelt over fire år.
Men ud over at uddannelserne skal undervise mere i at skabe sin egen virksomhed, er der ikke meget nytænkning i planerne. Politikerne stirrer sig blinde på muligheden for et nyt Lego, Novo eller en IT-virksomhed med uanede potentialer.
Men iværksættere er ikke kun unge it-nørder, der mener, at de har set en verdensomspændende mulighed, der kan udvikle sig til en milliardforretning. Iværksættere er faktisk først og fremmest almindelige danskere, der ønsker at skabe en mindre virksomhed i lokalområdet. Ni ud af ti iværksættere starter virksomhed indenfor traditionelle brancher som håndværk, detailhandel eller service som rengøring eller en frisørsalon.
Så mens politikerne drømmer om milliardindtægter til den danske statskasse, har 16.000 ud af de omtrent 18.000 danskere, der hvert år forsøger at realisere drømmen om egen virksomhed, helt andre ambitioner. Derfor er det først og fremmest dem, vi skal værne om. Ikke alene fordi de er flest, men også fordi det er dem, der skaber arbejdspladser og holder liv i lokalområderne rundt om i landet.
Fakta viser desværre, at drømmen brister for knapt hver anden. Og grundene kan være forskellige. Det kan for eksempel være, at det tog for lang tid at opbygge et kundegrundlag, at det var for vanskeligt at gå fra enmandsvirksomhed til de første ansatte, eller det kan være begynderfejl, der slog benene væk under økonomien.
Her er det, at politikerne skal vågne op og slippe drømmen om et nyt IT eventyr. For mens de poster millioner i iværksætterpakker, lukker veldrevne virksomheder, når ejerne skal på pension. Det er nemlig for dyrt og besværligt at overdrage livsværket til en ny ejer – uanset om det er en ung eller en erfaren svend, der har været ansat i 10 år. Dermed mister vi potentialet for at give iværksætterne en solid start.
I stedet for at lade kundegrundlag, erfaring og rutiner i lokale virksomheder forsvinde, når alderen siger, at ejeren skal stoppe, bør nogle af tilskudsmillionerne bruges på at gøre det mere attraktivt at overtage, videreføre og udvikle en eksisterende virksomhed. Vi skal væk fra kravet om at opfinde den dybe tallerken, hver gang en iværksætter tager springet ud i selvstændigheden.
Iværksætterne bidrager med en nytænkning, vi ikke kan undvære. De ser nye muligheder, andre måder at arbejde på og har frisk gå-på mod, der kan skabe vækst og fremdrift. Overtager de en lille virksomhed, får de et grundlag, der kan sikre, at deres kreativitet også kan bære økonomisk igennem de første år.
Når 16.000 iværksættere hvert år drømmer om at skabe og udvikle en bagerbutik, en tømrervirksomhed eller en frisørsalon, så er det da besynderligt, at vi ikke fokuserer på at give dem mulighed for at få en bedre start ved at overtage et grundlag, der allerede er skabt.
Så når politikerne næste gang – der går nok ikke så længe – kaster sig over problemet, om at hver anden iværksætter må lukke indenfor de første fem år af virksomhedens levetid, så brug millionerne på at skabe langt bedre vilkår for at overtage en eksisterende virksomhed. Det kan de gøre via skattereglerne og med mere rådgivning og hjælp til de 18.000 danskere, der næste år kaster sig ud i livet som selvstændig iværksætter.
Debatindlæg af: Morten Frihagen, Direktør i Dansk Håndværk