Indefrosne feriepenge kan bestilles fra i dag

Ønsker du at få dine indefrosne feriepenge udbetalt, skal du søge om det. Pengene ruller med andre ord ikke automatisk ind på kontoen.

Fra i dag og frem til d. 1. december 2020 kan danske lønmodtagere bestille tre uger af deres indefrosne feriepenge.
Tanken bag den tidlige udbetaling er at få yderligere gang i forbruget og samfundsøkonomien i forbindelse med corona-krisen.

Sådan får du dine indefrosne feriepenge udbetalt

Gå ind på borger.dk, log på med NemID og følg guiden.

Pengene vil blive udbetalt op til syv hverdage efter og beskattes som almindelig indkomst.

Muligheden for at søge om udbetaling af dine feriepenge er kun åben i 2 måneder. Hvis du ikke søger om pengene senest 1. december 2020, bliver de stående, og du får dem først udbetalt ved folkepensionsalderen, eller hvis du af andre grunde trækker dig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Læs mere og bestil dine indefrosne feriepenge her.