Helt gratis: Få sparring og konstruktiv kritik til din virksomhed

Præsenter din virksomhed og din strategi for 8 erfarne, professionelle sparringspartnere og få råt for usødet med deres klare anbefalinger. I løbet af 3 timer får du svar på, hvad du skal gøre for at skabe den ønskede udvikling – og måske også, hvad du skal holde op med at gøre.

Tilbuddet kommer fra Knowledgeboard, der er en uafhængig forening, som hjælper virksomheder med udvikling og vækst. De råder over flere hundrede erfarne profiler indenfor alle brancher og professionelle baggrunde.

Det er gratis for virksomheden at bruge muligheden. Medlemmerne af Knowledgeboard får ikke noget for deres deltagelse. De er, på baggrund af egne erfaringer med virksomhedsdrift, typisk interesserede i virksomhedsudvikling og finder det interessant at bidrage til nye virksomheders fremdrift og succes.

Du an læse mere om tilbuddet, finde eksemler fra virksomheder der har deltaget og søge om at deltage på denne side hos SMVdanmark.