Nu har du muligheden for at indstille din arbejdsplads til Arbejdsmiljøprisen 2018.
Arbejdsmiljøprisen uddeles for indsatser indenfor disse fire kategorier:
- Arbejdsulykker
- Psykisk arbejdsmiljø
- Muskel- og skeletpåvirkninger
- Forandringer og ny teknologi
Du kan indstille din – eller en anden – virksomhed i en af kategorierne ovenfor.
Ved valg af vinderne lægger dommerne vægt på:
- At arbejdsmiljøorganisation, ledelse og medarbejdere har samarbejdet om og/eller været inddraget i indsatsen.
- At indsatsen har medført konkrete resultater.
- At indsatsen har skabt vedvarende ændringer af arbejdsmiljøet på arbejdspladsen fx ved ændring af kulturen, rutinerne eller processerne.
- At indsatsen vil kunne udbredes eller allerede er udbredt til andre afdelinger, arbejdspladser og/eller brancher.
Dommerkomitéen vurderer også indstillingerne ud fra de konkrete kriterier, som gælder for den enkelte priskategori.
Sidste frist for indstilling er den 1. februar 2018.