Fra årsskiftet bliver alt nybyggeri omfattende af nye klimaregler. Det betyder at byggevirksomheder med et slag skal levere omfattende dokumentation for samtlige materialers klimapåvirkning. Men hvordan det konkret skal ske, har myndighederne ikke meldt ud endnu.
– Håndværksmestrene har dermed ikke haft ordentlig mulighed for at blive klædt på til opgaven. Efter nytår skal de levere komplette klimadata for materialer og arbejdsprocesser i et nybyggeri – fra råvarerne blev produceret til bygningen om mange år skal rives ned. Men de har stadigt ikke fået en vejledning fra myndighederne om, hvordan de præcist skal gøre det. Derfor er vi bekymrede for, hvad en så brat overgang vil betyde – særligt for de mindre virksomheder, forklarer direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen.
Han understreger at håndværkerne er positive overfor at gøre byggeriet endnu mere bæredygtigt, men det skal ske, så de kan indarbejde de nye rutiner uden at det bliver en urimelig belastning:
– For nybyggerier under 1000 kvadratmeter stilles der ikke krav om at leve op til konkrete klimamål – men rapporten skal alligevel udarbejdes og godkendes. Mange af de data, som virksomhederne skal bruge til deres beregning, vil komme fra leverandørerne – men det vil tage tid, før alt er på plads. Og fordi der er tale om et kompliceret arbejde, bliver det en tidskrævende opgave i starten. Derfor foreslår vi nu, at man laver en blød indkøringsperiode, siger Morten Frihagen.
For at illustrere, hvad de nye regler vil betyde, bruger organisationen som eksempel et af de mange materialer, der indgår i et nybyggeri:
– Når tømreren skal lægge eksempelvis et gulv, skal han have klimadata for alle de processer, der var forbundet med produktion af træet. De afhænger af træsort og om træet er produceret i Danmark, Sverige eller eksempelvis Polen. Han skal altså vide hvad det klimamæssigt har kostet inklusiv belastning fra maskiner og materiale ved skovdriften, transport til fabrikken og fremstilling af de færdige brædder. Derefter skal han vide om gulvet ligger, så man må forventes at det skal udskiftes indenfor 50 år. Hvis det er tilfældet, skal han beregne påvirkning for affaldsbehandling af gulvet og for de nye brædder, der bruges til udskiftning. Til slut skal han beregne de klimapåvirkninger, der opstår, hvis bygningen blev revet ned om 50 år. Det vil sige affaldsbehandling, eventuel bearbejdning til genbrug, brug i varmeproduktion eller påvirkning som simpelt affald. Det sidste regnestykke tæller ikke med i bygningen klimaværdi, men håndværkeren skal alligevel beregne det, før han kan få godkendt den færdige bygning.
Derefter skal han gentage beregningen for alle de øvrige materialer, der indgår i et byggeri – eksempelvis tagspær, undertag, tagsten, vægge, lofter o.s.v.
Opfordrer til blød start
Kravene træder i kraft for nybyggerier, der søges tilladelse til efter nytår og rapporten skal godkendes af kommunen for at opnå ibrugtagnings tilladelse.
– Jeg tror ikke at ret mange håndværkere selv er klar til at løfte opgaven med så kort varsel. De kan ikke købe hjælp hos konsulenter, fordi det er et nyt område uden det tilstrækkelige antal rådgivere. Desuden er Bolig- og Planstyrelsen stadigt stadigt ikke er kommet med vejledningen til, hvordan kravene skal opfyldes i praksis. Det gør det vanskeligt for håndværkerne selv at forberede sig, forklarer Morten Frihagen.
Dansk Håndværk opfordrer derfor konkret til at man laver en overgangsperiode for byggerier under 1000 kvadratmeter – altså de byggerier, hvor klimarapporten ikke skal leve op til bestemte klimakrav, men blot afleveres. I det første halvår bør kommunerne være meget fleksible, godkende rapporterne og mere se det som deres opgave at vejlede håndværkerne om, hvor beregninger mangler eller fremover skal laves anderledes.
—————————————————–
Yderligere oplysninger
Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk
Tlf./sms: 29378488, e-mail: mf@dhv.dk
Netside: www.dhv.dk
Foto til fri brug (Foto: Dansk Håndværk – ingen kreditering nødvendig)
Klik på foto for stor udgave