Få nu de boliger med i klimaplanen

Regeringen har med sit klimaudspil stort set droppet at spare på en tredjedel af landets energiforbrug, lyder kritikken fra Dansk Håndværk. 
 
– Bygningsmassen i Danmark står for omkring en tredjedel af energiforbruget. Og der er store besparelser at hente. Derfor undrer det os, at man helt undlader at sætte initiativer i gang, der skal spare på energien i landets boliger. Regeringen burde gøre det attraktivt for ejer af ældre boliger at isolere og modernisere bygningerne, forklarer direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen.
 
Nogle af letteste klimabesparelser på energiområdet er stadigt en indsats mod dårlig isolering, gamle vinduer og forældede varmesystemer.
 
Derfor bør bygningerne ifølge Dansk Håndværk prioriteres op.
 
– Selv om bygningsmassen er det sted, der er lettest at anvende den grønne energi fra vindmøller og solfangere, giver det ikke mening at lade være med at spare der. Derfor bør politikerne få bygningerne med i planerne, hvis indsatsen virkeligt skal batte, lyder det fra arbejdsgiverorganisationens direktør.
 
——————————————
Yderligere oplysninger hos:
Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk
Tlf./sms: 29 37 84 88, e-mail: mf@dhv.dk
 
Foto til fri brug med denne pressemeddelelse – klik på foto for download.