”Dengang jeg gik i folkeskole ville jeg ønske, at en rollemodel havde fortalt mig, at der var en anden uddannelsesvej end gymnasiet”.
Sådan lyder det i videoen nedenfor fra Andreas som er rollemodel hos EEO*, og i gang med at uddanne sig til karosseritekniker.
Vi vil gerne fremme stoltheden omkring håndværksfaget, og gøre vores til at sikre at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Her kommer du – og især din lærling – ind i billedet: Din lærling kan nemlig blive rollemodel for andre unge, der snart skal vælge en ungdomsuddannelse.
Hvad er en rollemodel?
Som rollemodel, kommer man ud og holder oplæg på grundskoler, og fortæller om sin vej til en erhvervsuddannelse – og videreformidler sin faglige stolthed.
Til gengæld får du som arbejdsgiver en lærling der reklamerer for sit fag og sin arbejdsplads, og en lærling der bliver trænet i mundtlig formidling – og meget mere.
Læs mere nedenfor – og få din lærling til at kigge nærmere på:
vejentileud.dk/bliv-rollemodel
Som arbejdsgiver får du:
- lønkompensation for alle de timer, din lærling bruger på skolebesøg
- gratis promovering af din virksomhed og din lærlings fag
- en lærling, som kan holde oplæg for større forsamlinger
- en lærling, der er trænet i præsentationsteknik og storytelling
- en lærling, der kan sætte ord på sin faglige stolthed
Din lærling får som rollemodel:
- stor erfaring med at holde oplæg
- nye venner fra EUD og EUX
- kompetencer han/hun kan skrive på sit CV
- lønkompensation når han/hun er på skolebesøg
- mulighed for at hjælpe unge med uddannelsesvalget
Rollemodellen skal være mellem 17 og 28 år, stolt af sit fag, og have lyst til at lære at fortælle andre unge om sin uddannelse.