DM i Skills 2017 atter veloverstået

Dansk Håndværk var med til DM i Skills 2017, og igen i år kunne man opleve iver og gejst blandt deltagerne, og se dansk håndværk i verdensklasse.

Skills er blevet et stort tilløbstykke, hvor folk fra nær og fjern kommer for at opleve næste generations håndværkere udføre de stolte håndværkstraditioner i et højt fagligt niveau, og i Dansk Håndværk glæder vi os over den store opbakning.

Skills er en rigtig god måde at vise det gode, danske håndværk, og en fantastisk måde at inspirere unge mennesker til at tage en håndværksmæssig uddannelse. Vi får brug for jer i fremtiden.

Dansk Håndværk var igen i året repræsenteret med polstrerfaget, og her gik sejren til Marie Louise Dahl Vorm fra Buhls Møbelpolstrer i Hillerød. Tillykke med sejren Marie Louise. Godt gået!

Du kan læse mere om Skills 2017 her.