Mens politikerne kæmper for at få flyttet forbrugerne væk fra gas og olie til opvarmning, overser de muligheden for at reducere forbruget hos alle i stedet for blot at flytte nogle til andre energiformer. Skal vi gøre os fri af russisk gas, skal der spares energi på alle fronter samtidigt, lyder det fra Dansk Håndværk.
– Med op til 6 måneders ventetid på varmepumper, er det svært for boligejere at skifte energikilde – men de kan spare på den mængde de bruger. Mange ældre boliger er så utætte at det kan betyde et varmetab på mellem 10 og 30 procent. For 10 år siden skønnede man at omkring 950.000 boliger var så utætte, at det svarer til et hul i gavlen på størrelse med en fodbold. Der er ikke lavet tilsvarende undersøgelser siden, men selv om en del af de boliger er forbedret, kommer der løbende nye fejl til – også i nyere huse. Fejlene opstår nemlig som følge af slid og dårlig vedligeholdelse – så der er et gevaldigt potentiale for besparelser, forklarer direktør i arbejdsgiverforeningen Morten Frihagen.
Giv et energi-fradrag
Varmetab i boligmassen skyldes ofte utætte døre, vinduer, loftlemme og manglende isoleringer. Men skal villaejerne i gang inden efteråret og kulden sætter ind, kræver det et incitament. Derfor anbefaler Dansk Håndværk at regeringen laver et midlertidigt energi-fradrag for boligejere, der får trykprøvet huset og derefter udbedret fejl på døre, vinduer og lofter, hvor det er relevant.
– Håndværkerne kan være med til at sætte en prop i Putins gas. Hver gang en boligejer sparer energi, bliver der mere til andre. Og det er underordnet om det er olie fra et kraftværk, fjernvarme, gas eller elektricitet til en varmepumpe. Overskuddet kan bruges andre steder eller eksporteres til resten af Europa, som også kæmper for at frigøre sig af Putins gas.
Vi har viljen, men det haster
Befolkningen vil gerne stoppe import af russisk energi, men de skal have at vide, hvor de kan sætte ind, lyder det fra Dansk Håndværk:
– Regeringen kan med et energi-fradrag signalere, at opgaven starter derhjemme, ved at får styr på boligens energiforbrug. Jeg tror at rigtigt mange vil tage opfordringen alvorligt, og jeg er sikker på at landets håndværkere er klar til at gå løs på den opgave også. Nogle steder kan undersøgelserne ske, når håndværkerne alligevel er i gang med en anden opgave. Andre steder skal forbrugeren selv tage initiativet. Men det haster det, hvis vi skal nå et stykke af vejen inden efterårskulden sætter ind, understreger Morten Frihagen.
Konkret foreslår organisationen, at der gives et midlertidigt skattefradrag i stil med det tidligere håndværkerfradrag i en periode frem til og med december i år. Fradraget skal gives for udgifter til trykprøvning af huse, mindre håndværksopgaver som blandt andet opretning, udskiftning eller isolering af døre, vinduer og loftsrum og gives som et fradrag for arbejdsløn til tømrer-, snedker-, murer-, maler- og glarmesterarbejdet.
Fakta om boligers varmetab
-
- Boliger der er opført før 1961 har ikke været underlagt krav om isolering eller energiforbrug
- I 1961 blev der første gang stillet krav om isolering af enkelte dele af nyopførte boliger
- Efter oliekrisen i 1979 blev kravene til isolering af nybyggerier strammet
- Først i 1998 blev der med bygningsreglementet stiller skrappere krav til isoleringsgraden af boliger
- Endeligt skærpede man i 2006 reglerne yderligere med krav om at forbruget kun måtte være 3/4 af huse opført før 2006.
(Kilde: Bolius)
Konklusionen er at alle boliger opført før 2006 – med mindre ejeren har foretaget forbedringer – bruger væsentligt mere energi end nybyggeri, og at den store andel af boliger der er opført før 1979 for en væsentlig del vil kunne hente betydelige besparelser, ved at gennemgå eftersyn og simpel vedligeholdelse.
——————————————-
Yderligere oplysninger
Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk
Tlf./sms: 29378488, e-mail: mf@dhv.dkNetside: www.dhv.dk