Ved årets Mester Fester fredag den 4. oktober i København bliver der kræset om mestrene med en 3 retters gourmet menu, der følges til dørs med specialøl, der er nøje afstemt med retterne. Det sørger øl sommerlier Claus Jacob Wordenskjold. Han er en sand mester, når det gælder specialøl. Aftenens specialøl præsenterer han fra scenen.
Claus Jacob Wordenskjold har i de sidste 12 år lavet ølsmagninger i Wordenskjolds. I 2018 blev Claus tildelt Danske Ølentusiasters regionale ølpris.
Vi har bedt øl sommelieren om at løfte lidt af sløret for, hvad mestrene kan forvente sig af aftenens specialøl:
– Fra det store udvalg af Anarkists og Nørrebro Bryghuses øl er hver øl nøje afstemt med maden for at skabe en harmonisk smagsoplevelse. Øllet enten komplementerer eller kontrasterer smagsnuancerne i maden, hvilket fremhæver både øllets og madens kvaliteter. De lettere retter er ledsaget af friske, sprøde øl, mens de tungere og mere komplekse retter matches med fyldige og smagfulde øl, der kan stå mål med intensiteten. Dette samspil mellem øl og mad sikrer en afbalanceret og tilfredsstillende oplevelse for alle sanser, udtaler Claus Jacob Wordenskjold.
– Der er selvfølgelig et alkoholfrit alternativ, til dem der ønsker dette. Derudover vil der være et mindre udvalg af Royal Unibrews craft beers i baren før og efter maden, tilføjer han.
Se indbydelse og tilmeld dig og evt. ledsager
Det er så nemt, og du kan blive kørt til og fra festen
Festen foregår i spektakulære og lækre rammer Oceanvej 1 i Nordhavn – under 10 minutter fra Orientkaj metrostation. Du kan både parkere ved feststed og ved Orientkaj. Vi bringer dig gerne med schuttle bus til og fra festen med opsamling ved Orientkaj metrostation 🚌
For ALLE håndværksmestre i Danmark
Mester Fester er åben for alle håndværksmestre. Det drejer sig om håndværksmestrene selv, uanset om de kommer fra små eller større virksomheder, om de er medlem af en forening, står alene, er nystartede eller har mange års erfaring. Det skal være en aften, hvor mestrene mødes, hygger sig og får en snak med andre, der brænder for det samme.