Sådan påvirker din trivsel din virksomhed, mester

Den første kortlægning af forskningen i lederes trivsel viser, at lederes trivsel har stor betydning for virksomheden.

Forskning baseret på knap 700 studier viser, at lederes trivsel påvirker fire organisatoriske faktorer:  Resultater, ledelseskvalitet, ledernes egen tilknytning til arbejdspladsen og medarbejdernes trivsel.

Det er Velliv Foreningen, der står bag undersøgelsen, der bekræfter den store betydning, som lederes trivsel har for hele virksomhedens sundhed og effektivitet.

Når ledere trives, skaber de et arbejdsmiljø præget af psykologisk tryghed, klar kommunikation og stærke relationer. Dette fører til øget medarbejderengagement og bedre resultater.

– Skal man sige det helt kort, viser forskningen, at ledere i trivsel er bedre ledere. Det er et vigtigt og grundlæggende budskab, der har konsekvenser for, hvad vi forstår som professionel ledelse, siger lektor Jan Heiberg Johansen, der er en af forskerne bag bag undersøgelsen.

Læs mere om kortlægningen af lederes trivsel

Det kan du gøre
Hvis du vil styrke din egen og ledende medarbejderes trivsel, er der hjælp at hente.

  • lederestrivsel.dk har du gratis værktøjer til arbejdet med at styrke din og medarbejdernes trivsel. Du kan bruge dem sammen eller hver for sig. Start fx med at tage testen: Styrk din trivsel som leder
  • Benyt dig af Dansk Håndværks lederuddannelser og ejerlederuddannelsen
    Lederuddannelserne har fået stor ros fra de mestre, der har deltaget. Forløbene er tilpasset dig og din virksomhed og sætter fokus på, hvordan ledelse kan øge arbejdsglæde og resultaterne i din virksomhed.

Baggrund
Dansk Håndværk har fokus på mesters trivsel. Indsatsen er et partnerskab mellem Dansk Håndværk, DI, Lederne, Forsikring & Pension, DJØF, Dansk Erhverv, Dansk HR, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, Erhvervshus Sjælland og Business Lolland-Falster med støtte fra Velliv Foreningen. Jan Heiberg Johansen fra ’Heiberg – ledelse, læring og analyse Aps’ er initiativtager til indsatsen sammen med Lederne samt Forsikring & Pension.

Læs mere på Lederes Trivsel