Ejerlederuddannelsen

Vi ved, at du som håndværker og leder i din egen virksomhed konstant er nødt til at forholde dig til nye ting – og samtidig holde tungen lige i munden. Oftest er håndværksmestre jo ikke en uddannet leder, men en dygtig fagperson, der har valgt at tage skridtet videre som selvstændig.

Ejerlederuddannelsen er tilpasset dig og din virksomhed og sætter fokus på, hvordan ledelse kan øge arbejdsglæde og resultaterne i din virksomhed.

Hvorfor en ejerlederuddanelse?

Når der skal skabes udvikling i en virksomhed, er der ét element, der altid skal være på plads: En ambitiøs og vedholdende ledelse.

Derfor tilbyder vi vores medlemsvirksomheder en lederuddannelse. Vi har valgt en uddannelse og ikke kurser, fordi en sammenhængende uddannelse giver mulighed for at fokusere på sammenhængen mellem, hvad der bliver drøftet i undervisningen, og hvad der foregår hjemme hos dig i virksomheden.

Uddannelsen tager udgangspunkt i hverdagens praksis, hvor korte oplæg henføres til konkrete situationer og hverdagsoplevelser. Vi går i dybden med dine egne holdninger og viden, og derfor forventer vi også, at du er klar til at byde ind med dine erfaringer.

“Jeg vil gerne give min varmeste anbefaling til dette kursus! Vores virksomhed HETO ApS har rykket sig gevaldigt efter at Ole & Michael har haft et par af drengene på skolebænken. Og endnu mere af, at vi jævnligt får besøg af Ole som kommer og tjekker op på om de visioner og planer vi ligger for fremtiden OGSÅ UDFØRES – og det er meget givtigt! Og selvom Brian Hovmand og Kim Hansen skulle sparkes afsted på kurset, så har de så sent som idag refereret Ole som en meget meget klog mand som de lytter efter, og som kommer under huden på en helt speciel måde. Og der skal alligevel noget til at få to granvoksne mænd til at sige det 😀 Kæmpe anbefaling herfra 👏👏👏”

Solvej Hovmand, HETO ApS

Uddannelse fordelt på seks moduler

Uddannelsen er opdelt i seks moduler af hver to dages varighed.
Modul 1 (Intro) kan gennemføres som en smagsprøve, inden man vælger, om man vil gennemføre hele uddannelsen.

Datoer for uddannelse med start i efteråret 2022

Modul 1: 26. – 27. oktober 2022
Modul 2: 6. – 7. december 2022
Modul 3: 17.- 18. januar 2023
Modul 4: 8. – 9. marts 2023
Modul 5: 18. – 19. april 2023
Modul 6: 26. oktober 2023

Sted

Kursuscenter Brogaarden, Abelonelundvej 40, Strib, 5500 Middelfart.

Tilmeldingsfrist

1. september 2022
Tilmelding er bindende.

Læs mere og tilmeld dig her: Ejerlederuddannelsen

Underviserne

Ole og Michael underviser på ejerlederuddannelsen, og de får gang på gang flotte anmeldelser fra tidligere års kursister.
Har du spørgsmål til uddannelsen, kan spørgsmål rettes til underviserne Michael Jensen på telefon 51 24 07 86 eller Ole Nielsen på telefon 40 88 37 84.

Du kan også læse mere om Ejerlederuddannelsen på SMVdanmark side her