I årevis har vi kæmpet for at få flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne, men vi må erkende, at det vi har gjort indtil nu, ikke har virket. Derfor er regeringens forslag om at oprette et erhvervsgymnasium et godt initiativ.
I stedet for at tvinge elever på 15-16 år til at vælge præcist, om de resten af livet vil være tømrer, smed eller noget helt andet – eller om de vil udskyde det valg ved blot at gå videre i det gammeldags gymnasium – så kan de fremover fortsætte på en moderne uddannelse, hvor praktisk fag kombineres med en del af det boglige samtidigt med at der er tæt kontakt til virkeligheden i det omgivne erhvervsliv. Det vil betyde at flere vil vælge en af de faglige uddannelse, samfundet har brug for.
Løser to problemer
Erhvervsgymnasiet kan tilmed løse et andet af vores problemer. Danmark mangler iværksættere, der skaber virksomheder og dermed grundlaget for vores velfærdssamfund. Ikke kun dem med specialiserede produkter, IT-nicher og komplicerede opfindelser, men først og fremmest dem, der opbygger ganske almindelige virksomheder og har succes med det.
Langt de fleste iværksættere starter nemlig indenfor traditionelle brancher som håndværk, detailhandel eller service. Ofte har de en faglig uddannelse og erfaring som medarbejder i samme branche.
Men ud af de omtrent 18.000 danskere, der hvert år forsøger at realisere drømmen om at skabe deres egen virksomhed, må halvdelen give op indenfor de første fem år.
Store krav til selvstændige
Det kræver nemlig langt mere at drive en virksomhed i dag end det gjorde for 10 eller 20 år siden. Der er en grund til at det tager 4 år at blive uddannet tømrer – lige så lang tid som uddannelsen til journalist og folkeskolelærer. Men skal man derefter drive sin egen virksomhed, kræver det desuden en lang række andre færdigheder.
Alene det seneste år har lovændringer betydet, at selvstændige skulle sætte sig ind nye regler om arbejde med særlige byggematerialer, opfylde EU-krav om tidsregistrering, lære at opgøre klimapåvirkning fra de materialer virksomheden bruger, tygge sig igennem komplicerede betingelser for kvalitetssikring ved nedrivning af bygninger og samtidigt tilmed gennemføre flere nye autorisationsuddannelser på byggeområdet.
Næste år strammes en lang række regler om byggeri igen. Derfor er håndværksmestrene allerede i gang med at sætte sig ind i dem, så virksomheden er forberedt. Det kræver overblik over økonomi, likviditet og rentabilitet ved udskiftning af maskiner og indkøb af materialer.
Ballast til resten af livet
Det er endda kun toppen af isbjerget. Dertil kommer de almindelige opgaver med at drive en virksomhed og samtidigt mødes håndværksmesteren af en konstant strøm af ændringer og lovgivning vedrørende medarbejdere, arbejdsmiljø, sikkerhed, bogholderi, klimarapportering, brug af firmabiler og så videre. Det giver dem skrivebordsarbejde til langt ud på aftenen.
Derfor vil to år på et erhvervsgymnasium, hvor der er fokus på både det faglige og en del af det boglige, være en stor hjælp. Ikke alene bliver de unge mere modne, før de skal beslutte præcist, hvad de vil beskæftige sig med resten af livet. De får også en ballast, der senere kan gøre livet som iværksætter og selvstændig lettere.
Det vil betyde, at flere får succes, så deres virksomhed overlever og bliver en del af det private erhvervsliv, der udgør rygraden i det danske samfund.
——————————————————————————–
OVENSTÅENDE DEBATINDLÆG FRA DANSK HÅNDVÆRK:
Er et debatindlæg af:
Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk:
Tlf./sms: 29 37 84 88, e-mail: mf@dhv.dk
——————————————————————————–