Udbudsloven blev efter et langt tilløb ændret for nyligt ændret. Mange af de ændringer, der blev foretaget, var præciseringer og andre småting. Andre var rettet mod de ordregivere, der udbyder opgaver til private. Og så var der nogle, der skal gøre det lettere for SMV’er at byde på opgaver for det offentlige. Men hvad kommer det til at betyde for dig som tilbudsgiver på de offentlige opgaver?
Nedenfor har SMVdanmark skitseret de vigtigste ændringer.
- Indførelse af lærlingeklausul: Det hedder egentligt ikke en lærlingeklausul, da kravet om at anvende personer under oplæring favner bredere end de rene lærlingeforhold. Men det er dem, der var hovedformålet, da man lavede bestemmelsen. Klausulen betyder, at der fremover skal anvendes lærlinge og andre under oplæring ved opgaver på over 5 mio. kr. Det har været vigtigt for SMVdanmark, at der ikke er tale om nyansættelser, men at man kan anvende lærlinge, der allerede er i virksomheden og flytte dem over på den offentlige opgave. Ellers ville man have straffe de virksomheder, der i forvejen tager lærlinge, og det er ikke rimeligt.
- Loft over økonomisk formåen: Fremover må ordregiver ikke lægge vægt på økonomisk formåen hos virksomhederne, der ligger ud over to gange den årlige omsætning målt i forhold til kontraktværdien. Det lyder lidt teknisk, men det er en vigtig ændring for SMV’erne. For tidligere måtte ordregiverne ikke kræve en årlig omsætning på mere end to gange kontraktværdien, men det betød bare, at det blev en konkurrence om at overopfylde kravet mest muligt. Og i den konkurrence vil de store virksomheder altid vinde, da de har den største omsætning. Med den nye bestemmelse stilles store og små virksomheder lige, når det kommer til økonomi, og dermed giver man de mindre virksomheder bedre muligheder for at vinde offentlige kontakter. Så kommer det nemlig i højere grad an på den løsning, man leverer, og om den passer til det, ordregiveren vil have. Det giver de mindre nichevirksomheder mulighed for at tilbyde specialtilpassede løsninger, der adskiller sig fra de store virksomheders standardløsninger.
- Opdel-eller-forklar: I udbudsloven er der et krav om, at ordregiveren skal opdele opgaven i mindre kontrakter, så SMV’erne bedre kan deltage. Hvis ikke man opdeler, skal man forklare, hvorfor man har valgt ikke at gøre det. Der har dog hidtil ikke været en konsekvensen ved den manglende overholdelse. Det bliver der ændret på nu. Fremover kan en ordregiver blive idømt en sanktion på op til 100.000 kr. Det kræver dog, at en tilbudsgiver indgiver en klage til Klagenævnet for Udbud. Det er ret bekosteligt. Og i og med at en eventuel sanktion tilfalder statskassen, er det tvivlsomt, hvor mange tilbudsgivere, der reelt kommer til at indgive klage. Det må tiden vise.
- Begrænsning af retten til aktindsigt: Til slut er retten til aktindsigt i de indleverede tilbud blevet begrænset, så det kræver en retlig interesse at få aktindsigt i et indleveret tilbud. Tidligere kunne alle bede om aktindsigt. Det blev desværre brugt af konkurrenter til at få oplysninger om priser, udførelsesmetoder og andet. Det indebar, at nogle virksomheder måske var tilbageholdende med at deltage i offentlige udbud, da de ikke ville have mulige forretningshemmeligheder udleveret i en aktindsigt. Men det lagde også beslag på en stor del ressourcer hos ordregiverne, der skulle behandle alle aktindsigtsbegæringerne. Så nu er retten blevet begrænset til dem, der har en retlig interesse, eksempelvis som forbigået tilbudsgiver, til at få aktindsigt. Der er dog stadig de samme grænser for, hvad man kan få udleveret, så man ikke risikerer, at hele ens tilbud bliver udleveret i uredigeret form. Der må stadig ikke udleveres forretningshemmeligheder.