Medarbejdernes uhævede feriepenge optjent i ferieåret 2022/2023

Det er tid til at opgøre og indbetale medarbejdernes uhævede feriepenge optjent i ferieåret 2022/2023.

De uhævede feriepenge skal indbetales til Dansk Håndværk senest torsdag den 14. november 2024. Medlemsvirksomheder har modtaget vejledning pr. mail den. 1. november.

Dansk Håndværk overfører de uhævede feriepenge til 3F’s Feriefond.

3F kan foretage stikprøvekontrol af indbetalingerne. 3F kan, for egen regning, anmode om en revisorerklæring for indbetalingen af uhævede feriepenge. Såfremt revisorerklæringen konstaterer, at virksomheden har undladt at afregne uhævede feriepenge, skal virksomheden selv afholde udgiften til revision.

Hvis du ikke har nogle uhævede feriepenge, eller du har overført alle feriepenge til FerieKonto eller 3F’ Feriekasse, skal du ikke foretage dig yderligere.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Håndværks sekretariatet på telefon 53 53 11 44, dhv@dhv.dk.