”Alle sagde til mig; hvorfor er du ikke selvstændig. Men jeg havde min far i tankerne. Hold kæft, hvor har han arbejdet meget. Mange timer. Mange problemer. Mange bekymringer. Men så tænkte jeg; nu er det altså andre tider. Og min far havde måske ikke det dér overblik, som jeg har fået hen ad vejen. Så jeg tænkte alligevel; jeg skal videre – nu bliver jeg selvstændig.”
Det var i 2015, og tømrermester Palle Dupont, der i dag er 61 år, har været selvstændig med virksomheden Dypont Byg ApS lige siden. Det eneste, der ærgrer ham er, at han ikke gjorde det 10 år tidligere. Og med en far og farfar, der var selvstændige tømrer- og snedkermestre kan man måske godt undre sig over, at der skulle gå så mange år, før Palle tog springet.
Barsk besked ændrede alt
Faren og farfaren byggede huse, indtil krisen ramte i starten af 70´erne. Alt gik i stå, og de måtte lukke og slukke. Faren byggede herefter en virksomhed op, hvor han tog ud på skoler og servicerede maskiner i sløjdlokaler.
”Men da jeg gik i 9. klasse blev han syg, og han var kun 41 år,” siger Palle.
Den barske besked var, at faren havde tre måneder at leve i. 16-årige Palle droppede sine planer om at tage 10. klasse og blive flymekaniker. Han blev i stedet medhjælp i farens firma, indtil faren døde et år senere. Inden sin død havde han skaffet Palle en læreplads hos den mester, hvor storebroren også var udlært tømrer. Det var i en tid, hvor det var svært at få lærepladser og arbejde. “Så det var vigtigt for min far at vide, at jeg kunne komme i gang med noget,” siger Palle.
Bom! Så er du formand!
Som udlært tømrer i 1984 tilbød mester ham fast arbejde, og Palle byggede typehuse i 3-4 år. Herefter fulgte flere lange ansættelser. Én ting fulgte ham hele vejen: “Jeg har altid rakt hånden op, når jeg synes, at det ikke gik, som det skulle. Og hvad sker der så. Bom! Så er du formand!”
Et af de ansættelsessteder, som Palle fremhæver, er Jakon i Ballerup. “Dér var jeg heldig. Håkon Pettersen (Jakons stifter og bestyrelsesformand) var fremsynet. Han gik ud af 7. klasse oppe i Norge og skabte Danmarks største tømrer- og snedkervirksomhed. Han ville have funktionærsvende. Det var noget nyt. Så kom vi på kursus i personlig udvikling, og der kom selvstyrende funktionærsvende. Det var godt at være 5-6 funktionærsvende på en byggeplads. Vi satte normerne og viste, at man godt må gøre sig umage,” fortæller Palle.
Hos Jakon fik Palle en computer og kurser. Han lærte at sætte tingene i system og at splitte opgaver op i processer, at dokumentere og evaluere, udpensle tilbud og prissætte. Han fandt ud af, at han havde flair for det administrative. Skrivebordsarbejdet fyldte mere og mere – og til sidst for meget. Palle fik rigtig ondt i ryggen. ”Jeg gik på arbejde alt for lang tid med de smerter. Men når du er byggeleder og formand, skal du bare være der.”
Palle endte med at sige sit job op for at få styr på ryggen. Det var diskusprolapser, og der skulle to store rygoperationer og en ordentlig omgang genoptræning til, før han var klar igen. Stille og roligt kom han på benene og tog kontakt til en tidligere bekendt, som havde en virksomhed, hvor han kunne gå til hånde administrativt og som håndværker. Hans kontakt havde penge og ville gerne bygge et hus. Det blev til flere nye huse og store renoveringsopgaver. Palle styrede projekterne, prissatte og hyrede håndværkere. Det gik godt. Så godt, at han i 2015 som 53-årige besluttede af få foden under eget bord.
Et profilbillede på Facebook satte gang i opgaverne
Til at starte med havde han ikke en eneste kunde, så efter et stykke tid kontaktede han en bekendt, der var grafiker, og bad ham lave et logo til kassevognen. ”Og så tog jeg et billede, hvor jeg stod foran min første kassevogn. Det satte jeg på som profilbillede på Facebook.”
Der gik ikke lang tid før en bekendt, der var elektriker, tog kontakt til Palle: ”Ov, Palle du er blevet selvstændig, kan du ikke lige komme ud og sætte en port i min virksomhed.” Og mens Palle arbejdede på porten, kom elektrikerens ven forbi. Han ejede fabrikken overfor og havde et hegn og nogle andre opgaver. Så gik der 14 dage med det, og så fik andre øje på Palle, og siden da har han ikke haft en dag, hvor der ikke var noget at lave.
Orden i samarbejdet og i kassevognen
Palle arbejder til tider i et konsortium med tre andre tømrermestrer. Det er et godt netværk med en fælles forståelse af, hvad det vil sige at være en god og loyal konkollega. Palle selv hjælper også gerne yngre håndværkere i gang med egen virksomhed, og her er han klar i mælet.
”Har man små børn, så skal man selv og ens samlever være klar over, hvad man går ind til med en lille virksomhed. Man kan ikke stå og rive vinduer og døre ud af et hus, og så ringer konen klokken halv tre, fordi børnehaven har ringet og sagt, at barnet er sygt og skal hentes. Det kræver netværk eller nogle stabile bedsteforældre. Regner det en dag, så fiser jeg ind på kontoret og laver tilbud. Jeg går ikke hjem på sofaen. Hvis kunden gør vrøvl, så bruger man de ekstra timer på at lave det om uden brok. Selv om du ikke har lyst til at yde det ekstra, så skal du gøre det! Så får du til gengæld også naboen som kunde.”
Ude hos kunderne, oplever han ofte, at de er meget interesserede, når han åbner kassevognen. ”Det ser sgu’ godt ud – det giver gode forhåbninger,” lyder det ofte. Alt har sin faste plads, og det er noget af det første, han giver videre til en vordende tømrermester.
Han hører ofte fra unge håndværkere, at de er ved at drukne i samlebåndsarbejde med gips, stål, loft, glas. Dér skal de unge, der drømmer om egen virksomhed, sørge for at opsøge faglige udfordringerne. Det har også altid været hans egen motivation: ”Der skal være nogle projekter, hvor jeg kigger på nogle tegninger og selv regner det hele ud og får det til at køre. Jeg vil udrette noget.” Og som selvstændig med de opgaver, som Palle har, skal man kunne mange ting: ”Jeg skal kunne bygge en udestue. Jeg skal kunne komme ind og lave reparation på et gulv. Jeg skal lave snedkerarbejde, finisharbejde, døre og vinduer, tagkonstruktion. Jeg skal kunne lave det hele,” siger Palle.
Kan godt konkurrere med de unge
Til spørgsmålet om hvad der skal ske i fremtiden, lyder Palles svar: ”Jeg bliver ikke ved, til jeg er 68 år. Det er ikke fordi, jeg ikke vil. Det er kroppen – det er for krævende at skulle præstere hårdt fysisk arbejde hver dag.”
Alligevel føler 61-årige Palle, at han godt kan konkurrere med de unge: ”Jeg og mine jævnaldrende mestre arbejder i vores tempo, og at vi så når mere end de unge – det handler om struktur og overblik. Det betyder så meget. Vi tænker lige sagen igennem fra start til slut. Vi har jo fået det ind med barneskeen – lad vær’ at gå 10 gange, tænk dig om!”
Ud over 37-40 håndværkertimer om ugen bruger Palle 5-8 timer om ugen på administrativt arbejde som tilbudsgivning, kundebesøg og fakturering: “Man man sige, at når ugen er gået, så er jeg mere træt end for 20 år siden, og på et tidspunkt bliver det en 4 dages uge og en kontordag, men det er bare svært nu med masser af arbejde,” slutter Palle.
Palles råd ved opstart
|