Det nytter at sikre sit værktøj og biler mod tyveri. Seneste eksempel kommer fra Østjylland sidste onsdag, hvor en tyv ifølge Østjyllands politi var på spil ved en byggeplads på Lystrupvej i Risskov.
Her stjal han en del værktøj, udstyr og trailer. Til tyvens ærgrelse havde traileren GPS-sporing, og politiet fandt derfor frem til tyvens adresse i Voldum senere på dagen.
Her traf en patrulje en 27-årig mand fra Aarhus, som holdt på en adresse med den stjålne trailer spændt bag på bilen, og i bilen lå noget af det stjålne værktøj.
Ifølge døgnrapporten nægtede den 27-årig at have noget med tyveriet at gøre, men erkendte efter lidt tid at have stjålet traileren. Herefter viste han patruljen, hvor han havde gemt resten af værktøjet, hvilket var i en container i Aarhus. Værktøj og trailer blev leveret tilbage, og den 27-årige blev sigtet for tyveri, oplyser Østjyllands Politi.
Du kan se flere gode råd om hvordan du sikrer dine biler og dit værktøj i vores artikel her.