Alle har brug for mere arbejdskraft og det vil bliver værre de kommende år. Vi kommer til at mangle over 90.000 medarbejdere og det vil gå hårdest ud over de mindre virksomheder.
Derfor kritiseres regeringen for ikke at gøre nok for at skaffe flere hænder ved at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet og øge arbejdsudbuddet gennem skattelettelser på arbejdsindkomst.
Men der er også en tredje mulighed, som desværre bliver overset. Noget der ikke alene vil frigive arbejdskraft men tilmed forøge både virksomhedernes og statens indtægter.
Erhvervslivet bruger nemlig al for meget tid på at ansøge, indberette, dokumentere og beskrive. Tid der går fra muligheden for at producere. Tilsvarende bruger det offentlige ressourcer på at behandle, vurdere og besvare materialet fra virksomhederne. Tid der går fra evnen til at servicere erhvervsliv og borgere.
Erhvervsministeriet beregnede sidste år, at alene de små og mellemstore virksomheder årligt bruger arbejdstid for 30 mia. kr. på fakturahåndtering, bogføring og indberetning til myndighederne. DI har tidligere anslået at byrden svarer til 60.000 fultidsansatte og SMVdanmark er nået til at offentlige krav om indberetninger, ansøgninger, tilladelser og dokumentation alene hos SMVerne beslaglægger omkring 35.000 fuldtidsstillinger.
Så her er et sted, hvor der burde frigøres ekstra hænder.
Naturligvis kan langt fra alle indberetninger og krav afskaffes. Men nogle kan og andre kan forenkles, gøres administrativt lettere eller indberettes for længere perioder ad gangen.
Stol på virksomhederne
Statsministeren sagde for et par år siden, at offentligt ansatte brugte for meget tid på at registrere og dokumentere deres arbejde fremfor at udføre det. Derfor var det tid for at afskaffe bureaukratiet og stole på medarbejderne, så vi på den måde fik flere varme hænder.
Men hvorfor ikke også stole lidt mere på lederne i de danske virksomheder.
Der findes et hav af krav til de små virksomheder. Enkelte er tunge byrder, men først og fremmest en jungle af små regler. Og de sidste tæller i høj grad med, for er det nødvendigt at ansøge hver gang en mindre ændring skal fortages, en energiforbedring skal tilføjes eller en opgave skal udføres.
Stol på virksomheder og lav krav om ansøgninger og tilladelser om til vejledninger. Lad kunstig intelligens overtage nogle af de indberetninger, som virksomhederne tumler med og sæt ny teknologi til at hjælpe med den service, som ydes til borgere og erhvervsliv.
Selv om vi på den måde kun kan frigøre nogle af de omkring 60.000 medarbejdere i virksomheder, kommer der nemlig en ekstra gevinst.
Hver gang en offentlig byrde simplificeres, afskaffes eller forenkles, frigøres der nemlig også medarbejdere hos den styrelse eller kommune, der skal behandle de dokumenter, virksomhederne skal indsende. De kan så være med til at nedbringe de alt for lange ventetider, erhvervslivet mødes af i deres kontakt med myndighederne.
Til glæde for alle
På en lang række områder står den almindelige borger overfor tilsvarende bøvl, som ny teknologi og brug af kunstig intelligens burde nedbringe. Eksempelvis har borgerservice i fleste kommuner lange ventetider. Borgerne skal derfor bestille tid i forvejen og så møde op – for det meste i arbejdstiden – for at få fornyet eksempelvis pas eller kørekort. På den måde koster de private gøremål også arbejdstid i virksomhederne.
Derfor bør politikerne se at komme i gang med reelle lettelser af de administrative byrder. Sæt arbejdet i gang og lad kommunerne deltage med forslag til, hvor de mener at ansøgninger, dokumentation og sagsbehandling kan afskaffes, forenkles eller ændres til vejledninger. Og start med at stole lidt mere på lederne i erhvervslivet.
Ovenstående er et debatindlæg af:
Morten Frihagen, direktør i arbejdsgiverforeningen Dansk Håndværk