Så mange iværksættere er der indenfor bygge- og anlægssektoren

Regeringen har offentliggjort en ny strategi for iværksætteri, der skal sikre at flere nystartede virksomheder overlever og får succes.

Selv om politikernes fokus ofte er på de såkaldte højvækstvirksomheder – nystartede, der indenfor de første år har så megen succes, at de kan ansætte mange medarbejdere – så starter langt hovedparten af iværksætterne indenfor helt traditioneller fag. For Dansk Håndværk er området indenfor bygge- og anlægsbranchen særligt interessant, selv om vi naturligvis også har mange medlemmer indenfor såvel industri- og håndværksmæssige servicevirksomheder og de øvrige erhvervsgrupper.

Det er derfor relevant at se på, hvor mange virksomheder vi taler om.

Knapt hver 10. starter indenfor bygge anlægsområdet
De seneste tal viser at der i 2022 blev starter 3.141 nye virksomheder (iværksættere) indenfor bygge- anlægsområdet. Det er godt 10 procent af de i alt 30.800 nye virksomheder, der blev startet det år.

Kun få højværksvirksomheder
Politikerne fokuserer gerne på de højvækstvirksomheder, som vi omtalte i indledningen. Ud af de iværksættervirksomheder, der var startet i tre-års perioden op til 2022 blev 265 karakteriseret som højvækstvirksomheder. Af dem var 50 indenfor bygge- og anlægsbranchen. Antallet af disse virksomheder er altså ganske beskedent sammenlignet med de mange, der starter en “almindelig” virksomheder, der vokser efter normale forhold uden eksplosiv vækst. Det skal dog huskes, at disse mange “almindelige” virksomheder rent faktisk udgør langt hovedparten af dansk erhvervsliv og er dem, der er afgørende for vores erhvervsstruktur, jobsammensætning og arbejdsmarked.

Det skal desuden noteres at højvækstvirksomheder indenfor bygge- og anlægsbranchen med 1.387 fuldtidsstillinger var det område, der skabte flest arbejdspladser efterfulgt af området erhvervsservice samt af området handel og transport – så bygge- og anlægsbranchen procentuelt ligger pænt.

Tydelige forskelle på regionerne
Ser man på fordelingen af de nye højvækstvirksomheder i forhold til fordelingen ud over landet, så er der tydelig forskel på, i hvilke områder de nye iværksættere dukker op. Ud af de i alt 265 nye højvækstvirksomheder blev et overvældende antal startet i region hovedstaden. Området stod for 147 af disse, hvilket svarer til 56 procent – men virksomhederne skabte kun 37 procent af de samlede jobs i højvækstvirksomheder.

* Højvækstvirksomheder defineres som virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som har haft fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Tal for antallet af nye virksomheder samt højvækstvirksomheder i teksten er ifølge Danmarks Statistiks seneste opgørelser.