Regler om anvendelse af gulpladebil

Har du også fået brev fra Motorstyrelsen, og har det givet anledning til spørgsmål? Så læs med her. 

Mange af vores medlemmer har modtaget et brev fra Motorstyrelsen vedr. anvendelse af varebil/gulpladebil. Dansk Håndværk har på den baggrund modtaget flere spørgsmål om, hvad der helt præcist er gældende regler for anvendelse af firmaets gulpladebil. Det kan du blive klogere på her.

Vejledning om brug af almindelige varebiler på gule plader

Motorstyrelsen erfarer, at mange virksomheder benytter varebiler i strid med reglerne. Derfor iværksætter Motorstyrelsen nu en målrettet indsats og sender vejledningsmateriale om, hvad der er erhvervsmæssig og privat kørsel til 67.000 virksomheder, der har varebiler.

Vejledningen gælder for almindelige varebiler på gule plader. Den gælder derfor ikke for f.eks. specialindrettede varebiler, hvor varerummet er indrettet med fastspændte reoler, værktøj eller anden materiale.

Hvis du vil vide mere om den type køretøjer, kan du finde informationen på Regler for gule plader – Skat.dk.

Dansk Håndværk har udarbejdet blanketter og erklæringer til jeres medarbejdere vedr. anvendelse af gulpladebil. Ved underskrift af disse blanketter og erklæringer er jeres medarbejder gjort bekendt med, at virksomhedens gulpladebil udelukkende må anvendes til erhvervsmæssig kørsel som led i ansættelsen i jeres virksomhed. I finder blanketten her: Dansk Håndværk Dokumenter & blanketter

Hvis du har yderligere spørgsmål til dette emne, er du meget velkommen til at kontakte Dansk Håndværk på tlf. 53 53 11 44.

Skrivelse fra Motorstyrelsen vedr. Anvendelse af varebiler 2023

SKAT’s regler for brug af gulpladebiler