– Forslaget om at nedlægge 10. klasse er langt fra løsningen, der får flere unge til at vælge en faguddanelse. Sådan lyder det fra Dansk Håndværk, om regeringens reformkommission, der klokken 11 fremlægger sit forslag om at afskaffe 10. klasse til fordel for en ny, toårig ungdomsuddannelse, der blander praktisk og boglig undervisning.
– Det virker som om, hverken politikere eller de embedsmænd, der arbejder med uddannelsespolitik, vil forstå kernen af problemet. Vi får ikke unge til at søge en faglig uddannelse ved at lave 10. klasse om til en længere uddannelse. Kimen til at vælge en fremtid som tømrer, smed eller murer lægges langt tidligere, og den inspiration opnår vi kun, hvis eleverne i folkeskolen allerede i de tidligste klasser får undervisning, der viser, hvordan den boglige viden kombineres med praktiske opgaver, lyder det fra Dansk Håndværks direktør, Morten Frihagen.
Organisationen understreger samtidigt, at det ikke er nok at skubbe flere af de elever, der ikke kan eller vil i gymnasiet, ind på erhvervsuddannelserne:
– Virksomhederne har også brug for nogle af de unge, der uden nærmere eftertanke vælger gymnasiet efter 9. klasse. Selvom eleverne får gode karakterer i boglige fag, skal de inspireres til at de kan gå i andre retninger. Politikerne må forstå, at det kræver langt mere end et fravalg at blive en dygtig håndværker, og at det er blandt de faguddannede, vi skal finde iværksætterne, som om 10-15 år, driver deres egen virksomhed med 10, 15 eller 100 ansatte, forklarer arbejdsgiverdirektøren.
Dansk Håndværk anbefaler derfor, at politikerne fokuserer på undervisningen i folkeskolen, så eleverne helt fra de tidligste klasser oplever, hvordan den teoretiske viden i eksempelvis regning eller engelsk skal bruges i praksis. En ligeværdig vægt på konkrete opgaver, hvor den boglige viden bliver omsat til virkelighed, vil nemlig inspirere de unge til at vælge langt mere kreativt og varieret i deres fremtidig uddannelse – til gavn for dem selv og for samfundet som helhed, lyder rådet fra håndværkernes arbejdsgiverforening.
—————————–
Yderligere oplysninger:
Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk,
Tlf./sms: 29378488, e-mail: mf@dhv.dk
Her er kommissionens forslag vedr. mere praksis i folkeskolen (anbefalinger del 1)
Bemærk at fremhævningerne er lavet af Dansk Håndværk:
1.4.a: Der udvikles nye læreplaner med et mere praktisk og anvendelsesorienteret fokus for alle fag og alle klassetrin i folkeskolen. Anbefaling1.4.b: Der etableres flere praktiske timer i udskolingen gennem omfordeling af praktiske timer fra indskolingen og mellemtrinnet til udskolingen. Karakterer fra de forskellige praktiske fag skal tælle på afgangsbeviset på lige fod med øvrige fag. Anbefaling1.4.c: Der indføres én uges obligatorisk erhvervspraktik for alle unge i 8. eller 9. klasse i folkeskolen. Kommunerne har ansvaret for, at der er praktikpladser til alle elever, hvilket blandt andet skal opnås via partnerskaber med det lokale erhvervsliv. Anbefaling1.4.d: Der etableres en 3+2-ordning fra 7. klasse og frem for de mest skoletrætte elever – altså en mulighed for at kombinere tre dages skolegang med to dages praktik hver uge. Ordningen er et tilbud til de mest skoletrætte elever om praktik i private og offentlige virksomheder eller på erhvervsskoler. Eleverne i 3+2-ordningen skal – som noget nyt – aflægge prøve i en reduceret fagrække i folkeskolens erhvervspraktiske afgangseksamen.
Nye læreplaner
Kommissionen anbefaler, at der udvikles nye læreplaner med et større praktisk og anvendelsesorienteret fokus end i dag. Det anbefales desuden, at der i forlængelse af udviklingen af nye læreplaner udarbejdes en varig model for en løbende udvikling af læreplanerne, således at fremtidens efterspurgte kompetencer løbende vil kunne integreres i læreplanerne. Det anbefales, at læreplanerne udvikles i tæt samarbejde med sektoren bl.a. inspireret af det norske arbejde med at udvikle læreplaner fra 2013 til 2021.1 Dette skal bidrage til opbakning, ejerskab og anvendelse af læreplanerne, herunder at intentionerne om mere praksis- og anvendelsesorienteret undervisning også i sidste ende bliver implementeret i undervisningen.
Omfordeling af praktiske timer mv.
Kommissionen anbefaler, at timefordelingen af forskellige fag ændres på tværs af klassetrin, så der tilbydes flere timer i praktiske fag i udskolingen (7.-9. klasse), mens der tilbydes færre timer i praktiske fag i indskolingen (1.-3. klasse) og på mellemtrinnet (4.-6. klasse). Dermed skal det samlede antal af praktiske timer i folkeskolen ikke øges, men der kommer en mere jævn fordeling på tværs af klassetrin.
Kommissionen anbefaler ikke et konkret antal timer, der skal omfordeles, men anbefaler, at der arbejdes videre med en konkret model herfor. Kommissionen lægger op til, at omfordelingen af de praktiske timer gennemføres inden for folkeskolens nuværende økonomiske rammer. De eksisterende mindstekrav til timetallet pr. klassetrin skal fastholdes, og skoledagens længde vil dermed ikke blive påvirket.
Obligatorisk erhvervspraktik
Kommissionen anbefaler, at erhvervspraktik gøres obligatorisk én uge for alle elever i folkeskolen i 8. eller 9. klasse. I dag har folkeskoleelever i 8. og 9. klasse ret til én uges erhvervspraktik på begge klassetrin, men 38 pct. af skoleeleverne i 8. og 9. klasse deltager ikke i erhvervspraktik. Når ikke flere elever deltager i erhvervspraktik, kan det afspejle, at det i høj grad er op til eleverne selv at arrangere praktikken, og elever på nogle skoler går glip af klasseundervisning, mens de er praktik. Kommissionens anbefaling indebærer derudover, at det er skolens (altså kommunens) ansvar, at der er praktikpladser til elever, som ikke selv kan finde en plads. Ambitionen med anbefalingen er, at flere unge skal få (bedre) indsigt i, hvad det praktiske arbejdsliv rummer, og hvordan forskellige uddannelser bruges i praksis. Samtidig skal flere unge have mulighed for at træffe en beslutning om deres fremtidige ungdomsuddannelse baseret på konkret erfaring. Målet er bl.a., at det kan bidrage til, at flere unge tilgår erhvervsuddannelserne.
3+2 for de fagligt svageste og de mest skoletrætte
Kommissionen anbefaler, at der etableres en 3+2-ordning fra 7. klasse og frem for de mest skoletrætte elever, der giver eleverne mulighed for at kombinere tre dages skolegang med op til to dages praktik hver uge. Forslaget ligger tæt op ad de muligheder, der allerede eksisterer i dag. Kommissionen foreslår dog fem centrale tilføjelser:
- Kommunerne forpligtes til at tilbyde en 3+2-ordning
- Tilbuddet skal gives fra 7. klasse i stedet for fra 8. klasse som i dag
- Kommunerne kan etablere strukturerede partnerskaber med virksomheder
- Der etableres en afgangsprøve i en nedsat fagrække (dansk, matematik + eventuelt andre fag), som giver adgang til visse erhvervsuddannelser.
- Initiativretten til at anmode om, at en elev kan komme i et særligt forløb udvides fra kun at gælde forældrene til også at omfatte kommunen og skolen. Dog holdes der fast i, at det kræver samtykke fra forældrene, hvis eleven skal starte i et 3+2-forløb, og forældrene kan kræve en pædagogiskpsykologisk vurdering.
Kilde: https://reformkommissionen.dk/udgivelser/nye-reformveje-2/ (Se til højre, vælg del 1)