Netværksmøde om fejl- og spildlæring den 30. oktober

Netværksmøde

Næste tema i vores netværk om fejl- og spildlæring er, hvordan vi kan bruge de byggetekniske erfaringer til at begrænse fejl og spild i byggeriet.

 

Vi mødes onsdag den 30. oktober kl. 8.00-10.00 hos Dansk Håndværk, Håndværkets Hus, 6. sal, Islands Brygge 26, København S

Hvis du er forhindret i at være til stede,
kan du deltage online via Teams.

Der bydes på morgenbrød og kaffe.

TILMELD DIG HER

(FOR MEDLEMMER / GRATIS)

Vi har inviteret Jacob Friderichsen, som er byggeteknisk underviser og bygningskonstruktør hos Fonden BYG-ERFA, til at gøre os klogere på, hvad der er topscorere i byggesjusk, og hvad de typiske fejl og mangler er. Jacob vil også fortælle om, hvordan vi læser og bruger et BYG-ERFA blad, samt hvordan vi som udførende kan drage nytte af denne viden allerede i den indledende dialog med bygherren.

Dette er det tredje møde i vores netværk om fejl- og spildlæring inden for byggeriet. Alle medlemmer er velkommen. Du behøver ikke at have deltaget i de forudgående møder for at være med i dette og kommende netværksmøder om fejl- og spildlæring.

Program

  • Du får eksempler på tagkonstruktioner (undertage, dampspærrer, ventilerede vs. uventilerede konstruktioner) med referencer til relevante BYG-ERFA blade.
  • Betydningen af det tekniske salg. Pluk de lavthængende frugter! Hvad indebærer dette, og hvad kan det gøre for min håndværksvirksomhed, at vi kan argumentere for den korrekte byggetekniske løsning?
  • Det holistiske blik på bygningskonstruktionen. Husk at træde et skridt tilbage og få alle nuancer med! Hvad gør vi, og hvordan snakker vi med bygherren?
  • Den unge håndværker på byggepladsen i dagens byggeri: “Gør nu bare som der bliver sagt” – “Sådan har vi altid gjort”. Hvad går du glip af med denne tilgang til nye generationer af håndværkere?

 


 

Baggrund

Vi ved alle, at fejl og spild er dyrt. Samtidig presser den grønne omstilling på med krav om ændring af fejl- og spildkultur, LCA-beregninger og reducering af CO²-udledningen. Forskning viser, at fejllæring og dermed forebyggelse af fejl rummer et meget stort indtjeningspotentiale i branchen. For at vi kan skabe både en bedre bundlinje og nå i mål med den grønne omstilling, skal vi lære at forebygge fejl og spild. På netværksmøder inviterer Dansk Håndværk erfarne og dygtige folk fra branchen til at komme med deres indspark på problemstillingen, hvor vi sammen bliver mere konkrete på, hvordan vi kommer i gang med arbejdet, og hvilke tiltag, der skal iværksættes. Målet er at starte en udvikling, hvor vi konkret og mærkbart bidrager til den grønne omstilling ved at minimere spildet i byggeriet. Ved at dygtiggøre os i den disciplin, vil vi kunne opnå “den dobbelte gevinst”: En bedre både sort og grøn bundlinje!