Myndigheder springer i stor stil lovkrav ved udbud over

Pressemeddelelse: Flere udbud opdeles til gavn for små og mellemstore virksomheder, men i næsten halvdelen af tilfældene glemmer myndighederne at forklare, hvorfor de ikke at bryde kontrakten op.

I 44 procent af de udbud, som kommuner og andre offentlige myndigheder udbyder og hvor de ikke har delt udbuddet op i mindre kontrakter, har de ikke fulgt lovgivningen om, at de skal forklare, hvorfor kontrakterne ikke var delt op i mindre dele.

Det er resultatet at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen evaluering af udbudslovens “opdel eller forklar-princip”, der netop er udgivet.

Opdelingen af opgaver, så mindre virksomheder kan byde på dem, har været på Dansk Håndværks dagsorden i flere år, og her mødes resultatet med kritik.

– Kravet om at blandt andre kommuner, der vil udbyde eksempelsvis en større byggeopgave, fra starten skal overveje, om det er hensigtsmæssigt at opdele udbuddet i delkontrakter, er et af de krav, som vi fra Dansk Håndværk har arbejdet for i årevis. For på den måde kan de lokale håndværksmestre få mere at lave, lyder det fra Dansk Håndværks direktør, Morten Frihagen.

SMV’erne skal klage
Arbejdsgiverforeningen har senest i december opfordret sine medlemmer til at protestere, hvis kommunerne ikke forklarede, hvorfor et udbud ikke var delt op:

– Kravet er det såkaldte ‘opdel eller forklar princip’, der betyder, at hvis kontrakten ikke opdeles i delkontrakter, skal ordregiveren i udbudsmaterialet forklare baggrunden for, at det ikke er sket. Den mulighed skal håndværksmestrene benytte sig af. Føler de, at deres lokale kommune springer over og sender sine byggeopgaver ud i store klumper, så skal de undersøge, om der findes en forklaring i udbudsmaterialet. Og vurdere om forklaringen også holder vand, lyder opfordringen fra Dansk Håndværk.

Flyver under radaren
Konkurrence og forbrugestyrelsens gennemgang viser også at kun 22 procent at udbuddene er delt op.

Og altså at næsten halvdelen (44 pct.) af dem, der ikke blev delt, manglede der en forklaring om, hvorfor det ikke var sket.

– Vi kan jo frygte, at det tal – som altså dækker omtrent en tredjedel af alle udbud – dækker over, at man har haft svært ved finde en begrundelse for ikke at dele op. Og at man derfor så stort på lovgivningen i et forsøg på at flyve under radaren. Derfor er vi tilfredse med at reglerne nu indskærpes. Men vi opfordrer samtidigt igen vores medlemsvirksomheder til at bede om en forklaring, når de fornemmer, at et udbud burde være delt op, siger Morten Frihagen.

——————————————-
Yderligere oplysninger:
Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk Tlf.: 29 37 84 88
Foto af til fri brug kan downloades fra www.dhv.dk under nyheder