Autorisation til asbestarbejde fra 1. januar 2025 – hvordan?

Medlemswebinar onsdag den 11. september kl. 09:00-10:15

Dansk Håndværk har allieret sig med Byggeriets Arbejdsmiljøbus (BAM-BUS) i dette webinar, der har til formål at præcisere, hvordan din virksomhed får autorisation til at foretage nedrivning af asbest.

TILMELD DIG HER

  • Hvor og hvordan søges autorisation?
  • Hvilke krav stilles til den fagligt ansvarlige, som er et krav for at søge autorisation?
  • Hvilke kurser skal der til for hhv. faglig ansvarlig og virksomhedens øvrige håndværkere, der arbejder med asbest?
  • Hvad er et kvalitetsledelsessystem (KLS), og hvordan kan vi gribe det an helt praktisk?
  • Kan man få hjælp til at udarbejde KLS? Hvad koster det at få udarbejdet KLS?
  • Hvilke udgifter er forbundet med at opnå autorisation?
  • Hvad vil det sige at være autoriseret? Bliver man søgbar i Sikkerhedsstyrelsens autorisationsregister?
  • Hvor lang tid tager det at blive autoriseret? Sagsbehandlingstider?
  • Kan vi være klar til den 1. januar 2025?
  • Hvornår vil det være nødvendigt at forny/genansøge om autorisation for en virksomhed?

BAGGRUND
Folketinget har med en ændring af arbejdsmiljøloven vedtaget, at nedrivning af asbest efter den 1. januar 2025 kun må udføres af virksomheder med autorisation. Autorisation kan i fremtiden søges hos Sikkerhedsstyrelsen, når en virksomhed opfylder to grundlæggende krav:

  1. Virksomheden skal have et forhåndsgodkendt kvalitetsledelsessystem og
  2. Virksomheden skal have en godkendt fagligt ansvarlig, der skal være tilknyttet virksomheden i mindst 30 timer om ugen inden for virksomhedens normale forretningstid. Det betyder, at den fagligt ansvarlige skal være til stede i virksomheden for at sikre bemanding, instruktion og tilsyn med virksomhedens autorisationskrævende opgaver.

Læs mere

Se Sikkerhedsstyrelsen vejledning


Vidste du, at du som medlem i Dansk Håndværk har adgang til gratis råd og vejledning hos Byggeriets Arbejdsmiljøbus (BAM-BUS). Du kan fx få vejledning om arbejdsmiljø (fx asbestarbejde, APV, påbud fra Arbejdstilsynet, stilladsforhold, indretning af arbejdsplads/byggeplads, værktøj, skurforhold m.m.).

Alle hverdage fra kl. 9-15 på tlf. 72 17 00 13.