Betaling for søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage følger reglerne i de forskellige overenskomster, som gælder for Dansk Håndværk.
Få overblikket her: Helligdage jul og nytår 2023-2024
Vær opmærksom på:
- For deltidsansatte skal forskudsbetaling beregnes forholdsmæssigt i forhold til de almindelige satser.
- Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen foruden overenskomstmæssig betaling på en sådan dag også krav på forskudsbeløb.
- Funktionærer, som f.eks. bogholdere og øvrige kontormedarbejdere, har fri med fuld løn på helligdage.
- Funktionærlignende ansatte og lærlinge har fri med fuld løn på helligdage.
- HUSK at varsle ferielukning mellem jul og nytår, hvis din virksomhed holder lukket i en periode. Det skal varsles skriftligt og senest en måned før ferien begynder.
Læs mere om SH-dage i overenskomsterne
- Bygge- og Anlægsoverenskomsten §72 og §75
- E46 – §67
- VVS- og Blikkenslageroverenskomsten §42 og §45 og elevbestemmelserne for voksenlærlinge
- Industri- og Værkstedsoverenskomsten §53
- Auto- og Boligmonteringsoverenskomst §42, §43 og §44
Har du spørgsmål så kontakt Karin, Peter, Susanne eller Hjalte på tlf. 53 53 11 44.