Klima- og energiministeriet har intet overblik over folkeskolernes bygningsmæssige tilstand. Der er ganske enkelt stor usikkerhed om bygningernes aktuelle vedligeholdelsesstand, og derfor er den regning, der venter for at energirenovere bygningerne, af en uvis størrelse.
Det fremgår af et svar fra klima- og energiministeren til Folketingets børne- og undervisningsudvalg, og det får Dansk Håndværk til igen pege på behovet for planlægning.
– Årsagen er, at kommunerne ikke har en plan, der over en ti-års periode beskriver, hvordan hver enkelt ejendom skal tilpasses ændrede behov, hvilke klimamål, den skal leve op til og hvilken brugsstand, den skal have. Derfor har lokalpolitikerne hverken overblik over behovet eller viden om de udgifter, der er på vej. Det er nedslående, fordi vi ved, at løbende renovering og forbedring er både billigere og mere klimavenlige end de nuværende hovsa-løsninger, forklarer direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen.
Som organisation for landets håndværksvirksomheder, præsenteres han jævnligt for eksempler på kommunale bygninger, der forfalder og må igennem en bekostelig ombygning eller ligefrem nedrivning. Derfor har Dansk Håndværk anbefalet, at kommunerne lægger det, de kalder en klimabygningsplan:
Lettere at få penge fra regeringen
– Hvis man har en plan for vedligeholdelse, modernisering og udvikling af hver enkelt kommunale ejendom, ville Folketinget være betydeligt tættere på en viden om de omkostninger, der lurer i horisonten. Og jeg vil bestemt mene, at det også ville være nemmere for kommunernes organisation, at forhandle et realiststisk bygge- anlægsloft med regeringen, hvis de på den måde kunne dokumenterede et realistisk behov over en længere periode, vurderer han.
Spørgsmålet til klima- og energiministeren blev stillet fordi børne- og undervisningsudvalget ønskede overblik over, hvad det vil koste at modernisere de danske folkeskoler, så de lever op til de nuværende krav til indeklima i det, der hedder bygningsreglementet. Men “for at kunne opgøre de samlede omkostninger ved at energirenovere folkeskoler, kræver det en analyse af den energimæssige og indeklimamæssige stand i de konkrete bygninger”, lyder det i svaret fra ministeren, som iøvrigt ikke har yderligere at tilføje.
Klimabygningsplan kan blive et lovkrav
– Vi vil gerne have verdens bedste folkeskole. Men som situationen er i dag, går mange elever rundt i bygninger, der slet ikke lever op til moderne krav til kvalitet og bæredygtighed. Og når vi tilmed ser, at børn flyttes fra skoler, der er så forfaldne at de må rives ned, må løsningen blive at Folketinget stiller krav om at kommunerne får overblik over deres ejendomme, så vi undgår økonomisk spild, klimamæssigt dårlige løsninger og uacceptable forhold for elever og ansatte, konstaterer Dansk Håndværks direktør.
————————————————————————————-
Dansk Håndværks opfordring:
10 års klimabygningsplan skal løbende:
- beskrive en bygnings aktuelle tilstand med fokus på problemer
- beskrive bygningens ønskede funktion over perioden
- beskrive behov for dens funktion i forhold til befolkningssammensætning, byudvikling og serviceniveau.
- beskrive bygningen energimæssige forbrug og fremtidige ønske til dette
- opliste de grundlæggende behov for renoveringer over perioden
- beskrive den økonomisk mest fordelagtige rækkefølge for renovering og forbedring eller omformning.
- opliste en tidsplan for planlagt gennemførelse af modernisering og renovering eller omformning.
- opliste udgifter over årækken for gennemførelse af de ovenstående mål
————————————————————————————-
Yderligere oplysninger
Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk
Tlf./sms: 29378488, e-mail: mf@dhv.dk
Netside: www.dhv.dk
Link til spørgsmålet og svaret i Folketinget: https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/buu/spm/279/svar/1895150/2596791/index.htm
