Der er stadig penge i tilskudspuljerne til boligejere og erhvervsvirksomheder, hvis de vil lave projekter, der sparer energi og reducerer CO2.
Energistyrelsen har flere puljer, hvor bl.a. boligejere og virksomheder kan søge tilskud til forskellige projekter. Henvis din kunde til sparenergi.dk, hvor de kan læse mere om puljerne og ansøge om tilskud her:
Sparenergi.dk om puljen til erhvervsvirksomheder
Sparenergi.dk om puljerne til boligejere
Boligejer
Der kan søges tilskud gennem to forskellige puljer hos Energistyrelsen frem til 30. november 2024.
- Varmepumpepuljen er en tilskudsordning til boligejeren, der overvejer at skifte sit gamle fyr ud med en varmepumpe.
- Energirenoveringspuljen er en tilskudsordning til boligejeren, der drømmer om isolering af tag, loft og vægge, udskiftning af vinduer eller etablering af ventilationsanlæg eller vandbåret rumvarme. Der kan også søges tilskud til energimærkning.
Erhvervsvirksomheder
Erhvervspuljen giver tilskud til private virksomheder f.eks. til udskiftning af gaskedler til varmepumper eller fjernvarme, udskiftning af ældre belysning til LED eller intern udnyttelse af overskudsvarme. Puljen giver ikke tilskud til solceller.