De små håndværksvirksomheder jubler over at erhvervsminister Rasmus Jarlov vil afskaffe det affaldsgebyr, der betales af virksomhederne.
– Vi kan kun give ministeren ret i, at det er en tåbelig afgift, som i stor grad går til ren administration og som i værste tilfælde er en hindring for at det grønne genbrug bliver så effektivt som muligt, lyder det fra direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen.
Mandag meddelte ministeren, at regeringen helt vil fjerne gebyret, der betales af omkring 250.000 virksomheder. I stedet vil man muligvis indføre brugerbetaling for de virksomheder, der producerer meget affald, og den løsning mener håndværkernes organisation er væsentligt bedre.
– Vi så helst at man kunne aflevere affald helt gratis, men det virker trods alt fornuftigt at sætte en grænse, hvor man kun skal betale, hvis man virkeligt kommer med store mænger affald over en længere periode, lyder det fra Morten Frihagen.
Gebyret indbringer 100 millioner om året, men ifølge ministeriet bruges halvdelen til administration af ordningen.
——————————————
Yderligere oplysninger hos:
Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk
Tlf./sms: 29 37 84 88, e-mail: mf@dhv.dk