Over 300 medarbejdere under Dansk Håndværks overenskomster fik i første halvår glæde af behandlinger gennem deres sundhedsordning i PensionDanmark.
Det blev til i alt 1.900 behandlinger hos en fysioterapeut, kiropraktor, massør, eller zoneterapeut på et af sundhedsordningens over 135 sundhedscentre. Medarbejderne fik i snit seks behandlinger gennem sundhedsordningen, og det var typisk for problemer i ryg og arme.
Medarbejderne har i sundhedsordningen bl.a. også mulighed for at få hjælp til en hurtig diagnose samt telefonisk sundhedsrådgivning. Læs mere om mulighederne i sundhedsordningen her.