Byggeriets Arbejdsmiljøbus, som medlemmer af Dansk Håndværk kan få gratis rådgivning fra om arbejdsmiljø, udvider nu med to konsulenter.
Rådgivningen fra Bam-Bus kan være eksempelvis om APV, påbud fra Arbejdstilsynet, stilladsforhold, indretning af arbejdsplads/byggeplads, værktøj, skurforhold m.m
I forlængelse af overenskomstforhandlingerne i foråret, hvor det blev besluttet at øge bevillingen til Bam-Bus med 20 %, har bestyrelsen besluttet at udvide ordningen med to konsulenter.
De to konsulenter skal varetage opgaver i Nordjylland og i Hovedstaden, hvor der igennem de seneste år har været en stor efterspørgsel på vejledning fra de nuværende konsulenter.
Viden ud til flere
Det betyder at Bam-Bus fra 2018 vil have 10 kørende konsulenter til besøg og kontakt med byggepladser og –virksomheder.
Derudover skal der ske en styrkelse af vidensopsamling og formidling i Bam-Bus, så de gode erfaringer som konsulenterne indsamler, kommer ud til flere virksomheder og medarbejdere.
Nyt nyhedsbrev
Det betyder at der kommer en relancering af ordningens nyhedsbrev, som dels vil komme hyppigere og dels med flere eksempler på gode arbejdsmiljøløsninger.
Videntjenesten for bygherrer og rådgivere, der som det ene af to projekter har kørt i Bam-Bus siden starten af 2016, skal forsøges videreført når projektperioden udløber i 2018, mens det andet projekt, Lærlingeprojektet, bliver lukket ned i løbet af efteråret 2017.
Du kan læse mere om mulighederne med Bam-Bus her