Dansk Byggeri og 3F har forhandlet forslag til nye overenskomster på plads.
Disse overenskomster indeholder blandt andet de elev/lærlingesatser der skal være gældende fra den 1. marts 2017 og frem, og er gældende for de uddannelser/elever som vores medlemsvirksomheder repræsenterer.
Disse forhandlede overenskomster skal til urafstemning hos medlemmerne af 3F før de er endelig godkendt. Når de er godkendt vil det blive meldt ud i et nyhedsbrev her fra Dansk Håndværk, og der vil blive lagt nyt nøgletalsskema for elever/lærlinge i dokumentsamlingen på hjemmesiden.
Efterregulering af løn
Virksomhederne må herefter foretage en efterregulering af elevernes lønninger.
E46
Bortset fra elev/lærlingesatserne vil disse overenskomster kun have betydning for de virksomheder der er medlem af Entreprenørforeningen af 1946.
Nøgletallene for denne overenskomst vil ligeledes blive tilrettet med de nye satser og lagt på hjemmesiden.
Virksomhederne må også her foretage en efterregulering ud fra de nye satser.
Dansk Håndværks overenskomster
Dansk Håndværks egne overenskomster er først til udløb i marts 2018.
Er der spørgsmål til dette, kan der som altid rettes henvendelse til sekretariatet – vi er aldrig længere end ét telefonopkald væk.