Forbrugere kan få fradrag for udvalgte håndværksydelser i deres hjem eller fritidsbolig. Håndværkerfradraget er op til 8.600 kr. pr. person i 2025. Man kan kun få fradrag for arbejdslønnen – ikke for materialer. Håndværkerfradragets værdi er ca. 26 %. Hvis man har betalt 3.000 kr. for en håndværksydelse, sparer man ca. 780 kr. i skat.
Listen nedenfor gennemgår de opgaver, der er dækket. Man kan desuden læse mere om krav til virksomheder, betalingsformer, fakturering med mere i dette dokument hos skat – se her.
Kunder kan få håndværkerfradrag for:
Klima- og miljøsikring, fx afmontering af brændeovn
Reparation og forbedring af skorsten, f.eks.:
-
- Indsættelse af isolerende foring
- Indsættelse af filter
- Montering af røgsuger
- Ændring af skorstenshøjde i tilfælde hvor tilhørende brændeovn/pejs efterlever reglerne om alder, jf. regler om skrotning af ældre brændeovne/pejse
Afmontering af brændeovne:
-
- Afmontering af eksisterende brændeovne og pejseindsatse
Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn, f.eks.:
-
- Kloakarbejder på egen grund
- Udskiftning af kloakrør
- Fornyelse og etablering af dræn
- Udskiftning og etablering af opsamlingstank
- Nedsivningsanlæg
- Minirensningsanlæg
- Rodzoneanlæg
- Højvandslukkere
- Regnvandsfaskiner
Radonsikring, f.eks.:
-
- Radonudsugning og radonspærre
Arbejde på vedvarende energianlæg, fx solceller
Arbejde på solceller og husstandsvindmøller, herunder i kombination med et batteri, f.eks.:
-
- Installation, reparation eller udskiftning af solceller, herunder i kombination med batteri – dog ikke, hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes
- Installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller, herunder i kombination med batteri – dog ikke, hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes
Arbejde på solfangere, f.eks.:
-
- Installation, reparation eller udskiftning af hele solvarmesystemet inkl. varmtvandsbeholdere.
Energirenovering af husets ydre lag, fx vinduer, døre og isolering
Isolering af tag og loft
Udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas, f.eks.:
-
- Nye ruder og vinduer, nye terrassedøre og franske altandøre, hvor størstedelen er glas, forsatsvinduer
Udskiftning af yderdøre, terrassedøre m.v., f.eks.:
-
- Nye døre
Isolering af ydervægge, f.eks.:
-
- Isolering
- Hulmursisolering
Isolering af gulv, f.eks.:
-
- Isolering af terrændæk og krybekælder op mod gulv.
Forbedring af varme-, køling- og ventilationssystem
Arbejde på varmestyringsanlæg, f.eks.:
-
- Installation, reparation eller udskiftning af radiatortermostatventiler
- Vejrkompenseringsanlæg
- Urstyring
- Cirkulationspumper.
Arbejde på anlæg til vandbåren varme, f.eks.:
-
- Installation, reparation eller udskiftning af radiatorer
- Gulvvarmeslanger og rørføring
- Eftersyn af varmeanlæg
Arbejde på fjernvarmeunits, f.eks.:
-
- Installation, reparation eller udskiftning af fjernvarmeunits inkl. varmtvandsbeholdere
Arbejde på varmepumper, f.eks.:
-
- Installation, reparation eller udskiftning af varmepumper herunder luft-til-luft-varmepumper med og uden kølefunktion, luft-til-vand-varmepumper, og brine (jordvarme) til vand inkl. jordslange og borehul.
Arbejde på el-vandvarmer, f.eks.:
-
- Installation, reparation eller udskiftning af el-vandvarmer.
Installation, reparation, udskiftning eller forbedring af ventilation, f.eks.:
-
- Balanceret ventilationsanlæg med varmeindvinding.