Messen er den 20. og 21. september 2024 i Middelfart. Her mødes fagfolk for sammen at nørde og blive opdateret ved de mange firmastande. Adgang er gratis.
Dansk Håndværks Polstrersektion inviterer traditionen tro til “Håndværkermesse” i Lillebæltshallerne i Middelfart. Her kan du igen i år opleve det nyeste inden for håndværk, møde andre fagfolk og få inspiration til dit næste projekt. Der er udstillinger med værktøj, materialer, tekstiler og læder til møbelpolstring, autopolstring og gardinmontering mv.
– Vi glæder os til et par inspirerende og spændende dage for fagfolk, hvor vi sammen skal nørde og besøge en masse spændende firmastande med det “nyeste nye” og “det bedste af det bedste”, siger Jan Kristensen, der er næstformand i Dansk Håndværks Polstrersektion.
Medlemmer kan se frem til et særligt medlemsarrangementet i forbindelse med Håndværkermessen.