Dampspærremembranen er en vigtig del af en bygning, men er både dyr og besværlig at udskifte. Forskere fra BUILD på Aalborg Universitet har undersøgt dampspærremembraners holdbarhed og fundet ud af, at de tapede samlinger ældes først og derfor kan være årsag til bygningsskader.
Dampspærren af polyethylen (PE) er som udgangspunkt en billig – men vigtig bygningskomponent, fordi den sørger for, at konstruktionen er tæt i forhold til fugt- og lufttransport. Den sidder ofte, hvor den er både dyr og vanskelig at udskifte. Derfor er det vigtigt, at både dampspærre og samlinger kan holde lige så længe, som den øvrige konstruktion.
Tapen ældes først
I to projekter har forskerne undersøgt levetiden for ni af de hyppigst anvendte dampspærrer af polyethylen (PE) på det danske marked. Det viser, at tapede samlinger er et svagt punkt, og at tapens robusthed er afgørende:
– I forsøgene foretaget efter ældning skete bruddet i langt de fleste tilfælde mellem tapens bærelag og lim. Bruddet sker i selve tapen og ikke mellem tapen og det materiale, den er klæbet på. Hvis levetiden af den samlede dampspærrekonstruktion skal forbedres, er det især tapens holdbarhed, der skal fokuseres på, forklarer forskningschef på BUILD, Ruut Peuhkuri.
Lufttætheden i hele levetiden
I projektet ”Luftudveksling mellem bolig og tagrum – PFT-målinger i 30 huse” har forskerne desuden undersøgt luftudvekslingen mellem bolig og tagrum i en række eksisterende huse med en let tagkonstruktion med et uudnyttet, koldt tagrum. Den konstruktionstype er en af de mest almindelige lette konstruktioner i danske huse. Forskerne har undersøgt, hvor lufttæt denne type tagkonstruktion er.
Det er ikke kun luft- og fugttransport, der skal forhindres, men lufttætheden skal også sikre, at evt. skimmelsvampevækst i tagrum ikke finder vej til boligen. Et tidliger projekt viser, at samlingernes lufttæthed er afgørende for den samlede lufttæthed af den konstruktion, hvori dampspærren indgår.
– I langt de fleste tilfælde er etableringen af en dampspærre den bedste og sikreste løsning. Projekterne viser imidlertid, at man nogle gange kan renovere konstruktionen uden at etablere ny dampspærre – forudsat at en række forhold er gældende, herunder at loftkonstruktionen er lufttæt og at ventilationsforholdene i tagrummet er gode. Det kan spare byggeriet for mange penge og muliggøre flere energirenoveringer. Lufttætheden af konstruktionerne er dog afgørende både i forhold til konstruktionernes holdbarhed, energibesparelser og godt indeklima, konkluderer forskningschef på BUILD Ruut Peuhkuri.
Vær påpasselig
Dansk Håndværk anbefaler at man er påpasselig, når man opsætter dampspærre, og aldrig løbe nogen risici. Man bør derfor aldrig selv sammensætte systemer fra forskellige producenter. Man skal også være opmærksom på, om der på produktet er ansvarsfraskrivelse fra producentens side.
– Jeg har tillid til, at Build melder ud, hvis problemet er så grelt, som den første rapport viste, ligesom at jeg også forventer, at det Stående Byggepanel vil tage det op, hvis man vurderer, at det er nødvendigt, siger direktør i dansk Håndværk Morten Frihagen.
Du kan læse mere og finde uddybende materiale her:
SBi 2020:06 ”Materialeegenskaber – Test af polyethylenmembraners egenskaber før og efter accelereret ældning”. (Torben Valdbjørn Rasmussen et.al.)
SBi 2020:10 ”Afprøvning af dampspærrer – før og efter ældning”. (Eva B. Møller)
https://sbi.dk/Pages/Afproevning-af-dampspaerresamlinger.aspx
BUILD rapport 2020:19 ”Luftudveksling mellem bolig og tagrum: PFT-målinger i 30 huse”. (Tessa Kvist Hansen og Ruut Peuhkuri) https://sbi.dk/Pages/Luftudveksling-mellem-bolig-og-tagrum.aspx
Ph.d.-afhandling: ”Vapour barrier in cold ventilated attics”. (Thor Hansen)
https://vbn.aau.dk/da/publications/vapour-barrier-in-cold-ventilated-attics-the-use-of-vapour-barrie