385 nye områder skader klima og erhvervsliv

Regeringen meddelte den 26. oktober at den normale drift og vedligeholdelse af 385 statsskove bliver stoppet for at give plads til levesteder for fugle, insekter, svampe, mosser og planter.

En beslutning, der skade vores klimamål, erhvervslivet og byggebranchen.

Vi taler dagligt om, hvordan vi skal sænke vores udledning af Co2, men ikke om, hvordan vi kan hente noget af den C02, som vi allerede har udledt, tilbage fra atmosfæren. Men det er netop hvad normal skovdrift gør – stik modsat regeringens beslutning om urørt skov.

Så længe et træ vokser, optager det Co2 fra atmosfæren og lagre det i træet. Når det bliver gammelt stopper væksten og derfor bidrager det ikke yderligere til at fjerne Co2. Når det til sidst vælter og rådner, frigiver det igen alt den Co2, det har optaget.

Derfor bidrager gamle skove ikke til vores klimaudfordring på samme måde som en skov, der nænsomt passes, udtyndes, nytilplantes og lever en naturlig cirkel.

Oplagrer tidligere udledt Co2
Skal vi gavne klimaet, skal det voksne træ derfor fældes og oplagres, så det ikke rådner. Det sker, når det laves om til tømmer, som i flere hundrede år gemmes, som del af eksempelvis en bygning. Og når levetiden der er brugt op, kan træet brændes og på den måde erstatte andre energikilder og dermed fortrænge deres Co2 bidrag.

Fældning og oplagring af træ – og alle andre planteprodukter – virker derfor som lagerplads for vores tidligere Co2 udledning og giver os et par hundrede år ekstra til at løse en del af klimaudfordringen.

Men regeringen har fravalgt den positive effekt fra 385 danske statsskove til skade for klimaet, den danske træindustri og de håndværkere, der bruger danskproduceret træ.

Politikerne burde i stedet udbygge statsskovene, så de fortsat kunne bidrage positivt til klima, arbejdspladser og økonomi. Nænsom skovdrift på større arealer ville samtidigt give mere plads til fugle, insekter, svampe, mosser og planter.

Beslutningen vil nok blive lavet om om 10 eller 20 år, men skaden for klima og erhvervslivet starter nu.

——————————————————
Ovenstående er et debatindlæg af
Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk