Spørgsmålene hober sig hurtigt op, hvis man er nysgerrig af natur. Og det er Mads Okking, der er vært på en ny podcastserie ”Den nysgerrige håndværker”, der dykker godt og grundigt ned i den danske håndværksbranche. Hvordan bliver vi bedre til at uddanne lærlinge? Hvor er kvinderne? Hvordan arbejder vi med bæredygtighed? Hvad med rollemodellerne? Lyt med og få svaret.
Mads Okking, der er udviklingskonsulent i Dansk Håndværk og udlært stenhugger og murer, søger sine svar i godt selskab med spændende personer, som alle har det til fælles, at de ved en hel del om, hvordan vi sammen styrker den danske håndværksbranche.
Gå ikke glip af noget |
Du møder fx Kasper Munk Rasmussen fra SMVdanmark, der brænder for at løfte vores erhvervsuddannelser og Emma Lyhn Støvring, der driver Emmas Snedkeri og fortæller om at være kvinde i en mandebranche. Du møder også Rasmus Volf fra EEO, som uddanner rollemodeller, der skal være med til at løfte branchens image blandt de unge. Og Christina Schultz fra Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, der gør os klogere på, hvordan vi kan forbedre de sociale vilkår i branchen.
Podcastserien byder på i alt 20 episoder i første sæson, så med andre ord er der her mulighed for at stillet sin nysgerrighed ud i alskens emner med relevans for den danske håndværksbranche.
Podcastserien er et samarbejde mellem Dansk Håndværk og 3F og finansieres via Håndværket Udviklingsfond.
Lyt med når du tager opvasken, står i værkstedet, sidder i bilen eller går tur med hunden.
Du finder podcast-serien der, hvor du plejer at lytte: Apple podcast, Spotify og Google Podcast.
Den Nysgerrige Håndværker on Apple Podcasts
Den Nysgerrige Håndværker (google.com)
Den Nysgerrige Håndværker | Podcast på Spotify
Du finder dem samlet her: https://tnr8n.podbean.com/ Den Nysgerrige Håndværker | a podcast by tnr8n (podbean.com)
Episode 1: Rasmus Volf – Rollemodeller
”Der er en villighed blandt brancheorganisationerne (og os selv) til at have et nyt fælles sprog”. Rasmus Volf, sekretariatsleder, Erhvervsskolernes Elevorganisation.
I denne den første episode af Den Nysgerrige Håndværker taler Mads med Rasmus Volf fra EEO (Erhvervsskolernes Elevorganisation), der organiserer elevrådene på de tekniske erhvervsuddannelser, UX, SOSU, PAU og HTX, og varetager elevernes interesser og holdninger i den offentlige debat.
Rasmus og Mads snakker om EEOs arbejde, politiske indflydelse, rekruttering til erhvervsuddannelserne, rollemodeller, kulturen i byggebranchen og meget mere.
Episode 2: Morten Lehmann – Hvor blev fortællingen om håndens arbejder af?
“De unges kultur i dag er: Hvis det kan forklares, giver det mening, og det giver ikke mening, hvis det ikke kan forklares”. Morten Lehmann, uddannelseskonsulent, 3F
I denne den anden episode af Den Nysgerrige Håndværker taler Mads med Morten fra 3F. der som fagforbund organiserer både ufaglærte og erhvervsuddannede lønmodtagere. 3F er også Danmarks største fagforening med cirka 258.090 medlemmer (januar 2023) fordelt over 64 lokale afdelinger.
Morten og Mads snakker om livslang læring, tiltrækning til branchen, flere kvinder på byggepladserne, kulturen vs. vane og meget mere.
Relevante links fra podcasten 3F fagforening og a-kasse – 3F Podcast fra Fagbladet 3F på Apple Podcasts Podcast fra Fagbladet 3F | Podcast on Spotify |
Episode 3: Kasper Rasmussen – Hvordan får vi flere gode erhvervsuddannede?
”Der er mange ting, som bliver meget svære, hvis ikke vi har faglærte i fremtiden”, Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent, SMVdanmark.
I denne episode taler Mads tale med Kasper fra SMVdanmark.
SMVdanmark er den eneste danske hovederhvervsorganisation, der alene kæmper for de små og mellemstore virksomheder, SMV’erne. SMVdanmark repræsenterer 18.000 virksomheder inden for en række brancher. Dansk Håndværk er en af de 80 brancheorganisationer, der er medlem af SMVdanmark.
Kasper og Mads snakker om vidensdeling omkring erhvervsuddannelserne, politisk arbejde på Christiansborg, rollemodeller og indhold i undervisningen på erhvervsuddannelserne.
Relevante links fra podcasten Gør som 18.000 andre SMV’er, bliv en del af SMVdanmark. Læs mere Flyvende tallerken | DR LYD Læringer fra indsatser rettet mod erhvervsuddannelserne – DEA |
Episode 4: Emma Lyhn Støvring – Dygtig kvindelig bygningssnedker – eller dygtig bygningssnedker?
”Jeg tror det med at have forskellige folk, altså mangfoldighed på en arbejdsplads er virkelig … virkelig … vigtigt.” Emma Lyhn Støvring, bygningssnedker, Emmas Snedkeri.
I denne episode taler Mads med Emma Lyhne, der er uddannet bygningssnedker og som – næsten – lige er startet som selvstændig. Emma og Mads snakker om det at være en kvinde i en mandebranche, og om hvordan Emma oplevede kulturen på hendes erhvervsuddannelsesinstitution, samt glæden ved bygningsbevaring og restaureringsuddannelsen i Hjørring.
Episode 5: Christina Schultz – Den 3-dobbelte bundlinje?
”Vi skal skabe en verden, hvor vi passer på naturens ressourcer og en verden, hvor vi også passer på de menneskelige ressourcer.” Christina Schultz, sekretariatschef, Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar.
Lyt med i denne episode af podcasten, hvor Mads taler med Christina Schultz, der er sekretariatschef i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar (FBSA). FBSA er en landsdækkende interesseorganisation og har særligt fokus på at forbedre de sociale forhold i branchen.
Christina og Mads taler både om diversitet på arbejdspladsen, kulturen i branchen og erfaringer fra andre brancher. Og hvordan man arbejder med det, og hvad man selv kan gøre, kan du høre meget mere om i dette afsnit.
Episode 6: Signe Bloch-Krarup, Er godt arbejdsmiljø og godt miljø på arbejdet, det samme?
”Hvordan får man gang i dialogen, når mænd skal tale med mænd?” Signe Bloch-Krarup, chefkonsulent i CABI.
I denne episode har Mads besøg af chefkonsulent Signe Bloch-Krarup fra CABI, der er et landsdækkende non-profit videnshus – i dag under Beskæftigelsesministeriet. CABI arbejder for at fremme virksomhedernes samfundsansvar og skabe plads til flere på arbejdsmarkedet.
Mads spørger bl.a. Signe Bloch-Krarup, om der er hjælp at hente, hvis man er en virksomhed, der tager eller gerne vil tage et socialt ansvar? Det kort svar er: JA. Det lidt længere svar må du høre i podcasten, hvor Signe og Mads både kommer ind på værktøjer, ”Den Sociale Beregner”, psykisk arbejdsmiljø og meget mere.
Episode 7: Lars Olsen, Work SMART not Hard!
“Det er godt at stille krav, for tingene ændrer sig ikke, hvis ikke man stiller krav.” Lars Olsen, Sekretariatsleder i Bam-bus.
Lyt med i denne episode, hvor Mads har Lars Olsen fra Bam-bus med bag mikrofonen. Byggeriets Arbejdsmiljøbus, også kaldet Bam-bus, er en mobil konsulenttjeneste, der formidler god arbejdsmiljøpraksis til byggepladser, byggevirksomhederne og deres ansatte.
Lars og Mads taler om kulturen på byggepladserne, hvad Bam-bus arbejder med og det psykiske arbejdsmiljø? Og hvordan har branchen ændret sig gennem tiden.
Episode 8: Malene Raagaard Møller – Er du klar over hvor vigtig DU er?
“Uanset hvad du laver, kan du gøre en kæmpe forskel.” Malene Raagaard Møller, Senior Udviklingschef hos NCC.
Velkommen til Den Nysgerrige Håndværker – podcasten der tager dig med på en spændende rejse ind i byggebranchen for at undersøge, hvad og hvem den består af.
I denne episode har vi endnu en aktør i studiet – Malene Raagaard Møller fra NCC, der er ekspert i at skabe gode processer i byggeriet og sikre, at alle medarbejdere trives.
Mads spørger bl.a. Malene, hvordan vi får gode processer og sikrer, at medarbejderne har de bedste rammer for at lykkes.
Relevante links fra podcasten Brinkmanns briks | DR LYD Du kender typen | DR LYD |